Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Grøgaard.
kuncie beskjæftige sig med begge disse Bøger paa engang, og
han har vist havt dem under Hænder omtrent den hele Tid,
han tilbragte i Øjestad (1797—1811). De udkom dog først
efterat saa meget var blevet nyt i Norge, ABCen 1815 og
Læsebogen 1816, og det er vel ikke uden Betydning, at vore
Land samtidig med sin fri Forfatning kan siges at have faat
sin Almueskolé fornyet ved disse 2 mærkelige Bøger. ABCens
Indførelse kostede som sagt Kamp, men den fik dog
en betydelig Udbredelse, og Grøgaard seiv fik se 4 Oplag af
den. Læsebogen synes derimod straks at have banet sig Ind
gang. I Grøgaards Levetid udkom den i 7 Oplag, efter hans
Død endnu i 5 det sidste 1848 —, og omarbejdet af
Provst K. Jørgensen i 2 Oplag (1850 og 53). Forunderligt
nok: denne Bog, der bærer Mærker af den rationalistiske Tid,
hvis Barn den er, fik en saa overordentlig LMbredelse endog
i den Tid, da Rationalismen i vor Kirke gjennem Herslebs
og Stenersens Disciple temmelig snart blev et tilbagelagt
Stadium. Dette er ikke Vidnesbyrd om hin Tids Mangel
paa Kritik, men om Bogens udmærkede Egenskaber. Man
tør vel ogsaa sige, at Rationalismen i den mere fremtræder
i hvad der holdes borte, end i hvad der siges, og at den
saaledes i kristelige Læreres Haand kunde udfyldes med lige
saa stor Lethed, som den kunde læres af Barnet. Grøgaard
viser tilstrækkelig ved denne mærkelige Bog, at han vel var
paavirket af Rationalismen, men at han ingenlunde kan siges
at have tilhørt den. len Tid, da Pædagogiken i saa høj Grad
sysselsatte sig med Begrebsudviklinger, Forstandsøvelser og
moralske Fortællinger, saa han straks at Læsestoffet for Bar
net bør være historisk, og han var intet Øjeblik i Tvivl om,
at det burde hentes fra Bibelen, om han end tilføjer, at «det
bør vælges cum grano salis», hvilket er en uomtvistelig Sand
hed. Han synes dog at have næret Frygt for, at dette ikke
vilde vinde Bifald hos Tidens højlærde Pædagoger og gjør
et Slags Undskyldning i de Ord, at Mængden ønsker helst,
at Fortællingerne tages af Bibelen, og hvorfor ikke rette sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
