Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Frimann. 89
var. Han havde et godt Øje for Fiskernes møjefulde Liv og
deres Kampe mod Storm og Hav, og han kan nok bringe
sine Lærere til at glemme den Skildring, hans Biskop giver
af dem som «krumbøjede Strandsiddere», hvilke ingen Magt
i Verden kunde «giøre tapre». Naar han derhos med sit
ualmindelige Anlæg for det praktiske Liv seiv var istand til
at danne en virkelig skjøn «Plet af Jord» paa den Strand, der
i næsten to Menneskealdere blev hans Hjem, kunde han
let danne sig de dejligste Billeder af hvad der kunde have
vokset op omkring Bøndernes fattige Røgstuer, og han fyldte
dem med Tarvelighed, Nøjsomhed, Trofasthed og Kjærlig
hed til Glæde for de af Rousseau optændte Sjæle, der
ikke kjendte til, hvorledes Stormen af en barsk Virkelighed
spottede de idylliske Toner.
Det er gjennem sine Digte Claus Frimann blev kjendt
af det danske og norske Publikum, og han maatte blive vel
kjendt, thi det er unegteligt, at «det idylliske Element i hin
Tids Digtning hos ham er kommet til sin reneste Udfol
delse» 1). Personlig blev han staaende i det übekjendte Fjerne,
og det kunde saaledes være rimeligt nok, at man overførte
Billederne fra hans Digtning paa hans Person og Forhold i
det hele og gjorde hans «Liv til en Idyl i den afsides Fjeld
bygd, hvor han havde fundet sit Arkadien» 2). «Han havde
saa ganske levet sig ind i sin Virkekreds og saa rent og
inderlig opfattet sit Forhold til Menigheden», siger Welhaven 3).
Om «den stille uforstyrrede Forbindelse, han hele sit Liv
igjennem vedligeholdt med Naturen og Folket», taler Jørgen
Moe 4). Sikkert er det nu, at han førte et ensomt Liv, og
der var neppe mange, som kjendte ham uden hans Nabo
prester og hans Menighed. Af Nabopresterne var der en
Sogneprest Pavels i Gloppen der rostes for æstetisk Sands
og megen Læsning, men ellers maatte han klage over, at
J) Hartvig Lassen i Tidskr. f. Ide og Virkelighed 1871 p. 529.
2) ibid.
*) Welhaven: Samlede Skrifter VI, 205.
4) Langes Tidskr. V, 83.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
