Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ekspedition
for at finde
Brazil 1480.
Giovanni
C abo to.
De sagn som på den tid var forbundet med Brazil kjender vi ikke;
men troen på den var så levende, at det fra Bristol blev sendt skibe
ut for at lete efter øen. Det er opbevart en beretning, skrevet av
en samtidig1, om et slikt forsøk fra 1480:
“Den 15. juli [24. juli ny stil] skibe .... [tilhørende?] .... og Jon Jay junior,
‘på 80 tons drægtighet, begyndte reisen fra Bristol havn [for at seile] like til øen
‘Brazil (insulam de Brasylle) på vestsiden av Irland, de gjennempløide havene ved
‘og.... Thlyde [Thomas Lyde eller Lloyd?] er den kyndigste sjømand i hele England,
‘og den 18. september [27. sept. ny stil] kom det underretning til Bristol om at de
‘hadde seilt om i havene i omkr. 9 måneter, de fandt ikke øen men for storm i havet
‘er de vendt tilbake til havnen .... i Irland for at uthvile skibe og sjømænd.”
På grund av de ulæselige stykker i håndskriftet fremgår det
ikke om John Jay junior var en av lederne av ekspeditionen eller
(som Harrisse mener) en av eierne av skibene, men ialfald må vi
tro at den nævnte Th. Lyde har været den egentlige leder eller
navigatør. De “9 måneter” (9 menses) må være skrivfeil for 2
måneter (eller for 9 uker), som kan passe for de opgitte datoer,
mens 9 måneter ingen mening gir. Det må i hvert fald ha været
et alvorlig forsøk som her er gjort på at finde lande i vest, tolv år
før Kolumbus’s opdagelse av Vestindien; og Bristols stræben for at
finde dette lykkeland blev ikke dermed opgit, i 1497 skriver den
spanske gesandt i London, Ayala:
“I hvert av de sidste syv år har Bristol-folk sendt ut to, tre, eller fire karaveller
for at lete efter øen Brazil og de Syv Byers 0 1 * 3 efter denne Genuesers fantasier.”
Denne Genueser er Giovanni Caboto, eller John Cabot som
han blev kaldt i England. Om denne mand, som skulde gi England
opdagerretten til et nyt kontinent, og som sammen med sit bysbarn
Kolumbus danner det store vendepunkt i opdagelsenes historie,
finder vi bare enkelte tilfældige oplysninger; over hans liv og hans
virke hviler for største delen et ugjennemtrængelig mørke3. Da han
1 Willelmus Botoner kaldt de Worcester (1415—1484). Håndskr. i College of
Corpus Christi, Cambridge, No. 210; trykt i Itineraria Symonis Simeonis et Willelmi
de Worcestre, edit. J. Nasmtyh, Cambridge, 1778, ss. 223, 267. Jfr. H. Harrisse, 1892,
s. 659; Kretschmer, 1892, s. 219.
3 De Syv Byers 0 var en fabelø ute i Atlanterhavet som var meget omtalt i den
senere del av middelalderen.
3 Om John Cabot og hans reiser se særlig Henry Harrisse [1882, 1892, 1896,
1900], F. Tarducci [1892, 1894], Sir Clements R. Markham [1893, 1897], Samuel
Edward Dawson [1894, 1896, 1897], C. R. Beazley [1898], G. Parker Winship [1899,
1900]. Harrisse har blandt senere forfattere særlig fortjeneste av at ha samlet og
lagt til rette alle kilder om John og Sebastian Cabot. Desværre har jeg ikke kunnet
følge ham i hans slutninger fra disse kilder om John’s og Sebastian’s reiser. Det
forekommer mig, at han som de fleste andre forfattere, har tat for meget hensyn til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
