Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
“her lever menneskene av jagt på skogens dyr, og også av fisk på grund av
‘prisen på korn som er meget dyr. Her er hvite bjørner og mange dyr.”
Indholdet av denne indskrift må væsentlig stamme fra
Geogra-phia Universalis (jfr. ss. 428 f.; se også s. 418), Øer i havet vest for
Norge er længst nord Insula ornaya [Orknøene], længer syd er
sialand} [Shetland, Insula scetiland på kartet fra 1339, og silland
eller stillanda på senere karter]. Likheten med ø-navnet sjåsland
hos Edrisi (jfr. foran, s. 440) er stor, men det kan ikke antas at vi
her har en forvanskning av Island. Ved Skotlands nordøst-hjørne
er den runde ø Insula tille (jfr. s. 450).
Øen Brazil. I havet vest for Irland træffer vi på dette kart for første gang
en ø kaldt Insula de montonis siue de brazile. Denne ø går igjen
på de senere kompaskarter under navnet brazil helt op i det 16. og
17. årh.1. Det er åbenbart den irske lykke-ø Hy Breasail, senere
kaldt O’Brazil, som har fundet veien ind på dette kart, eller kanske
allerede på dets ukjendte ældre kilder. Øen har på dette og de
ældste senere karter en iøinefaldende rund form, ofte delt ved
en kanal.
Det irske sagn om Hy Breasail eller Bresail1 2 3 * * * *, øen ute i Atlanterhavet (jfr- s. 270),
er åbenbart meget gammelt; øen er et av de mange lykke-lande lik Tir Tairngiri [det
forjættede land]. Navnet kan efter Moltke Moe’s og Alf Torp’s mening komme av
det irske bress [lykke, held, fremgang], og skulde altså likefrem være samme navn
som Insulae Fortunatae. Italienerne kan let ha fåt kjendskapet til dette sagn gjennem
de irske klostere i Nord-Italien, hvis de da ikke heller har fåt det gjennem sine
sjøfolk, og på den vis er så øen kommet ind på kartet. Formen brazil kan ha opståt
ved at karttegneren har sat navnet i forbindelse med det kostbare farvetræ brazil
[norsk brissel]. Kanalen som på kartene deler øen Brazil, kan være den elv som i
Brandan-legenden gik mitt gjennem øen Terra Repromissionis, og som Brandan (i
Navigatio) ikke kunde komme over Det er sandsynligvis dødselven (Styx), og
muligens den samme som er blit til åen ved Hop, i den islandske saga om Vinland, (se
foran, s. 272). Vi finder således også her mulig sammenhæng, og det styrker
sand-synligheten av at Brazil var Irernes Forjættede Land, som på den anden side var
med om at danne Vinland.
På senere kompaskarter blev det flere Brazil-øer. Allerede på Medici-kartet (1351)
optræder en Insula de brazi i havet vest for Spanien, og på Pizigano-kartet (1367) og
Soleri-kartet (1385) findes vest for Bretagne en tredje brazir9, senere almindelig kaldt
1 Så sent som i Jeffery’s atlas 1776 fremhæves det at øen er meget tvilsom, men
på engelske admiralitetskarter skal, efter Kretschmer [1892, s. 221], en klippe 6 grader
vest for Irlands sydspids endnu ha navnet Brazil Rock(?).
2 Jfr. “Lageniensis”, 1870, ss. 114 ff.; Liebrecht, 1872, s. 201; Moltke Moe i A.
Helland, 1908, II, s. 516.
8 Kunstmann [1859, ss. 7 ff.] mente at de sydligste øers navne skulde stamme fra
den røde farvetræs navn brasile eller bresil [norsk brissel], som senere gav Brasilien
navn. Han [1859, ss. 35 f., 41], og efter ham G. Storm [1887], lot sig derfor forlede til
at tro, at også øen vest for Irland har fåt sit navn fra samme farvetræ; de kan ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
