Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nedgangen
i norsk
skibsfart.
det fiendtlige forhold til Karelerne og Russerne i øst ha hat; da
disse i tiltagende antal optok den samme fangst i sine lodjer, kan
farvandene østover ha blit utrygge for Nordmændene, som vel var
overlegne på sjøen men underlegne i antal. Men av større betydning
har det sikkerlig været at fiskeriene på de hjemlige kyster i
Finmarken tok et svært opsving efter det 14. årh., og kan ha lagt
beslag på alle ledige kræfter, så det ingen blev tilovers for fangst
på fjernere farvand. Desuten har vel Hanseatenes indflydelse gjort
sit; da som siden har de hat åpnere øie for tørfiskens værdi, end
for at ruste ut skuter til den usikrere og farligere Ishavs-fangst,
som de ikke skjønte sig på. Til slut kom kongebrevet av april 1562,
som indskjerpet eneretten for Bergen til handelen på Finmarken,
hvorved den døde hånd blev lagt også over denne landsdel, som
før over Grønland. I hine tider må det ha foregåt en tilsvarende
forskyvning i Ishavs-fangsten fra Norge til nord-Rusland, som det i
forrige århundrede igjen foregik en forskyvning i omvendt retning,
idet Russernes fangst på Ishavet og Spitsbergen ophørte og
Nordmændene blev igjen de eneste fangstmænd i disse farvand.
Sammentræf av en række uheldige tilfældigheter var det som
fremkaldte den gradvise tilbakegang i Nordmændenes seilas og
uindskrænkede herredømme i alle de nordlige farvand fra Hvite-havet,
og sandsynligvis også Novaja Semlja og Spitsbergen, over alle de
nordiske øer, Shetland, Orknøene (dels Hebriderne, Man, og Irland),
Færøene, Island, og like til Grønland, og for en stund sandsynligvis
også Amerikas nordøstlige kyst. Ugunstige politiske forhold var
her av megen betydning, ikke mindst den lange forening med
Danmark, med flytningen av regjeringens sæte til Kjøbenhavn, som var
ytterst uheldig for det norske næringslivs interesser. Dertil kom
Hanseatenes voksende magt i Norge som virket likeså nedbrytende
på al fremfærd i landet som den lammet vor skibsfart. Men ikke
mindst ødelæggende var de kongelige monopoler for handelen med
rikets såkaldte skatlande; som alle statsmonopoler la de sin døde
hånd over al privat foretagsomhet. På den vis fik det norske
herredømme i de nordiske farvand sit dødsstøt; mens andre nationers,
særlig Engelskmændenes handelsflåter arbeidet sig op, idet de for
en stor del gjorde bruk av norsk sjømandsdygtighet og
foretagsomhet, således synes den engelske sjøfartsby Bristol at ha hat
mange Nordmænd som borgere, der fandt disse sikkerlig bedre kår
at arbeide under end hjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
