Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogen
tradition om
utryd-delseskrig kan
ikke påvises.
Sidste kjendte
reise til
Øster-bygden.
blandingstype, som har hat et mer stridbart lynne end de rene
Eskimoer, og kan ha arvet Nordboenes mindre fredsommelige vaner,
og på den vis kan f. eks. et mulig overfald i 1379 forklares. Men
dette kan alene ha været i den begyndende raseblandings tid, og
har igjen forandret sig efterhvert som det eskimoiske element i rase
og kultur er blit overveiende1.
Den tidligere (s. 353) gjengitte omtale av Pygmæene på
Grønland i brevet til Nicolaus V, gir os også Eskimoene som vi er vant
til at se dem; og skildringen av disse små mænd en alen lange,
som flygter i flok og følge, når de ser fremmede mennesker, gir
sikkert et sandere billede av Skrælingene end når de fremstilles
som krigerske og farlige barbarer. Meddelelserne om Pygmæene
hos Claudius Clavus lar os også forstå, hvordan Nordmændene
stundom har behandlet Eskimoene, idet de har fanget dem
“på havet i en skindbåt, som nu hænger i domkirken i Trondhjem; der er også
‘en lang båt av skind [d. e. konebåt] som også en gang blev tat med slike Pigmæer i.”
Men at disse små Pygmæer, en alen lange, var opfattet som
farlige krigere, ifærd med at utrydde Nordboene, er vanskelig at tro1 2,
selv om Michel Beheim tillægger dem krigerske egenskaper (jfr. s.
352). Walkendorf, som så omhyggelig hadde samlet alle traditioner
om Grønland, skildrer (omkr. 1520) Skrælingene som et “ukrigersk”
og ufarlig folk (se foran s. 353). Det er umulig at forene dette med
en tradition om en utryddelseskrig.
Det er derfor god grund til at anta at Arne Magnusson har
truffet så nogenlunde det rigtige, når han i 1691 sa [Grønl. hist.
Mind. III, s. 138]:
“Det er troligt at det formedelst Isens daglige Formerelse og Nedrivelse fra Polo,
‘ogsaa saaledes er gaaet med Grønland og de christne Indbyggere enten døde af
‘Hunger, eller været nødt til at bruge det samme Vitæ genus som de Vilde, og
saa-‘ledes degenereret til deres Natur.”
I året 1406 blev Islændingene Torstein Helmingsson, Snorre
Torvason, og Torgrim Solvason på et skib fordrevet til Grøn-
1 Endnu bør nævnes to momenter, som dr. Bjørnbo har fremholdt for mig.
Det er mulig, at mens flertallet av Nordboene er blit nødt til at gå mer og mer over
til Eskimoenes levevis for at opholde livet, kan enkelte mer karakterfaste blandt dem,
og nogen ivrige prester ha strittet hårdt imot, og det kan ha ført til kampe, som
sagnene kan ha fortalt om. Det bør også holdes for øie, at Eskimoenes hensynsløshet
pleier at tilta overfor individer som bare tynger samfundet uten at gavne det, og i
en slik stilling kan j‘o enkelte av Nordboene være kommet efter stansningen av
tilførselen utenfra, idet de har været Eskimoene underlegne i fangedygtighet.
2 Vistnok nævner Clavus de vantro Karelers krigerskarer på Grønland; men dette
er åbenbart sagn eller digtning (jfr. kap. XIII).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
