Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
så sent ned som til 500 f. Kr. I ethvert fald hører de til en tid som
ligger langt forut for den historiske i norden. Hvorfra og ad hvilken
vei denne kunst er kommet, er vanskelig at si. Langs den samme
kystlinje som de store stengraver, dyssegravene og jættestuene,
vandret fra Middelhavs-landene til norden (se ss. 17 f.) findes også
helleristninger utbrett i Nordafrika, Italien (Alpene), syd-Frankrike,
Spanien, Portugal, Bretagne, England, Irland, og Skotland. Det kan
være sandsynlig at denne skik at riste figurer i stenen er først
kommet fra Egypten i slutten av stenalderen; men helleristningene
fra Europas vestkyst og de Britiske Øer skiller sig bestemt i hele
sin karakter fra de skandinaviske, og har ikke fremstillinger av
skibe1 og mennesker, som er så fremtrædende træk på de sidste;
men fælles for begge er de karakteristiske skålformede fordypninger,
endvidere hjulet, eller solfigurer (med kors), fotsåler, og også spiraler.
Det kan således være en sammenhæng, men vi må tro at
helleristningene har fåt en selvstændig utvikling i Skandinavien (lik
bronsealderens kultur i det hele), og da fremstillingen av skibe er kommet
til at bli så almindelig, må vi slutte at det her er knyttet til et sterkt
sjøfarende folk. Da helleristningenes skibsbilleder ikke, såvidt vi vet,
kan ha været direkte efterligninger av skibsfremstillinger, som er
kommet utenfra — selv om de kan stå i forbindelse med
religionsdyrkelse, og begravelsesskikke, som er mer eller mindre indført, —
så må vi tro at helleristnings-folket har hat båter eller skibe, som har
været forbillede for deres shiitiske fremstillinger. Og når vi ser at
hint folk har gåt til det arbeide at riste i berget skibsbilleder som
er 47* meter lange, og har optil femti roere1 2, så må vi tro at det
ialfald har kunnet tænke sig skibe av denne størrelse. Eiendommelig
er det også at helleristningene findes hyppigst netop i det strøk, Viken
og Bohuslen, hvor vi må vente at Skandinavernes skibsfart tidligst
har nådd en større fuldkommenhet. Dermed vilde også professor
Montelius’s antagelse stemme: at det allerede meget tidligere, ved
stenalderens slutning, var direkte forbindelse mellem Sveriges
vestkyst og Britannien, hvilket han slutter fra merkelige
overensstemmelser i hellekister med hul i gavlen, og andre træk.
1 Prof. Gustafson fortalte mig at han isommer så en fremstilling av et skib i
en stor stengrav i Irland, som kunde ha nogen likhet med en skandinavisk helleristning:
men han anså det for at være meget usikkert.
2 Prof. G. Gustafson har i de senere år undersøkt og avbildet mange norske
helleristninger, for Kristiania universitet. Det her (s. 183) gjengitte billede er efter et
fotografi, som han velvillig har overlatt mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
