Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit Den hele Forfatter-Virksomhed opfattet, og under dette Synspunkt, at Forfatteren er religieus Forfatter - Capitel III. Styrelsens Part i mit Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighed, men i at forvexle en Oldiiig og et Barn. At elst’e
Deri, der gjør En lykkelig, er en i Retning af Neflexion
inangelfnld Bestemmelse af Kjerlighedz at elske Den, der i
Ondskab gjorde Cii ulykkelig, er Dyd; men at elske Den, der
af Kjerlighed, altsaa ved en Misforstaaelse men af Kjerlighed
gjorde Eii ulykkelig: det er den, saavidt jeg veed rigtignok
hidtil aldrig bestreviie, men dog normale Reslexionens Forurel
for det at ente.
Saa git jeg nd i Livet, begunstiget paa enhver Maade
i Henseende til Aands-Evner og ydre Vilkaar; der var og
der blev gjort Alt for at udvikle min Aand saa rigt som
muligt. Freidigt — dog med en afgjort Sympathie og For-
kjerlighed for det at lide, og for hvad der paii deii ene eller
paii den anden Maade er fortrytt og lidende — kan jeg i
en vis Forstaiid sige gik jeg ud iLivet, med en iioesieii dum-
dristig-stolt Neisningz jeg har aldrig noget Øieblik i mit Liv
vaer-et forladt as deri Tro: nian taii hvad nian vil — kun
Eet ikke, ellers alt Andet nbetinget, men Eet ikke, ikke heeve
det Tungsind, i hvis Magt jeg var; det er aldrig (ja, Andre
vil det vel synes eii Indbildning, men for mig har det i
Sandhed været saa, lige saa sandt som det Næste, hvilket vel
igjeir vil synes Andre en Indbildning) nogensinde faldet mig
ind, at der levede det Menneste, som var, eller samtidigen
skulde fvdes det Menneste, soniblev min Overmand — i mit
Inderste var jeg mig selv den Elendigste af Alle; det er
aldrig nogensinde faldet mig ind, at jeg, selv om jeg vilde
have forsøgt mig paa det Dumdristigste, ikke skulde seire —
kun itke i Eet, ellers- ubetinget i Alt« men i Eet ikke, at
have dette Tungsind, hvis Lidelse jeg neppe een Dag heel
har været fri for. Imidlertid maa dette dog forstaaes saa-
ledes, at jeg meget tidlig var indviet i den Tante, at det at
seire er at seire i uendelig Forstand, hvilket i endelig For-
stand er at lide; saa dette atter var i Overeensstemmelse med
mit Tungsinds Forstaaeu i det Inderste, at jeg egentligen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
