Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5 - Nordens Sydgrænse og Sönderjylland. Av Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Sydgrænse og Sönderjylland
af Sönderjylland med, at »livad den tyske Örn en Gang liar slaaet
sin Klo i, og hvad der er vædet med tyske Soldaters Blod, opgiver
man aldrig»; — et Ræsonnement, som man kanske ogsaa i Finland
har hört, om end fra anden Side. Kej ser tidens liberale Tyskere
(Råde, Tiedje m. fi.) gik ikke længere end til at erklære, at
selv om Slesvig var erlivervet ved Uret, gjaldt det om »i den
nobleste Form» at göre denne Uret til Ret, d. v. s. at germanisere
Landet paa den blideste Maade. Heroverfor liævdede man fra
dansk Side — og hævder den Dag i Dag — at det afgörende maa
være Befolkningens egen Vilje, ikke ydre Magt. Et Folk liar Ret
til selv at bestemme, til hvilket Statssamfund det vil höre, eller
om det vil udgöre en selvstændig Stat, ligesom det ogsaa har Ret
til at afgöre, hvilken Statsforfatning og hvilken Regering det vil
have. Den der i Danmark er Fader til denne Tanke, er vor store
Filolog J. N. Madvig. Han var i 1850 Statsraad (Medlem af det
styrende Ministerium), og Danmark var den Gang — mærkeligt
nok — i samme Situation som 1920, at det havde Muliglied for at
genvinde hele Sönderjylland. Heroverfor hævdede Madvig, at
Sydslesvigerne med en vis Ret kunde betragte sig som hörende
sammen med Holstenerne, den Ret nemlig, som laa i, at de i
Aar-hundreder havde været i administrativ Forbindelse med Holsten,
og önskede denne bevaret. Man burde tage Hensyn hertil, mente
Madvig. For ham var Nationaliteten, d. v. s. Sindelaget, »det
eneste sande indre Baand i det politiske Legeme».
Folkestem-ningen burde respekteres, baade naar den gik i dansk og i tysk
Retning. Ved Siden heraf burde den sproglige Grænse træde
til-bage i Betydning. Madvig er altsaa den egentlige Fader til
Folke-afstemningstanken. Den sejrede ikke i Danmark 1850, men den
sejrede derefter i Löbet af Aarene, og det er paa dette Grundlag,
at Grænsen af 1920 er draget. Dog ikke dogmatisk, thi det er
klart, at geografiske og ökonomiske Hensyn kan indvirke
modi-ficerende. Derfor blev »die urdeutsche Tondern» med dens 5000
Indbyggere 1920 lagt nord for Grænsen, skönt den var tysksindet,
nemlig fordi Stadens Opland i overvejende Grad stemte Dansk, og
den som tysk Ejendom vilde være blevet et Enklave i dansk Land
og have mistet sine ökonomiske Eksistensmuligheder. Tönder er
da ogsaa nu overvejende dansksindet.
Fra tysk Side har man aldrig anerkendt Folkenes
Selvbestem-melsesret. Den moderne Nazisme hævder i Modsætning hertil: »Et
Folk dannes af 3 Faktorer: Blut, Boden und Kultur. Men Blodet
321
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
