Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403 TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
linger til Nedsættelse i förtjente Mænds Pensioner paa tilsvarende Argumenter,
hörer til det mest ætsende vi eje i vor Literatur. »Et Medusahoved vilde ikke
forstene mere end en fattig, enlig Kvindes roligkolde, naturtro Skildring af sin
daglige Strid for at komme gjennem Verden.»
Hvor ægte kvindeligt, hvor trofast og varmt denne Kvinde selv har
op-fyldt sine Kvindepligter som Hustru og Moder, mens Verden omkring hende
med Hovedrysten spurgte, hvorledes der maatte se ud i det Hjem, hvad der
skulde blive af de Börn, der havde en Forfatterinde til Centrum og Moder,
— derpaa faa vi det smukkeste, mest rörende Svar i den gribende, lille Skizze,
der er betitlet Engle og Drenge og skildrer hende selv i hendes Forhold til
sine fire Sönner, alle nu dygtige Mænd i anseete Stillinger: det er en
Moder-hjertets Epopé, saa rörende sand i sin Simpelhed og saa vægtig just, hvor den
staar, fordi den viser os, at den Kvindesag, Forfatterinden kjæmper for,
sande-lig ikke er den, der gjör Kvinden til slet Hustru og slet Moder, men tværtimod.
I Fra de Stummes Lejr kredser Forfatterinden ikke længer omkring sit
Bytte, hun har det ret under sig fra först af, og slaar strax lige ned paa det.
Hun er nu midt i Kampen, og det er et vældigt Kampraab, hun udstöder, for
at kalde sine Söstre frem paa Valpladsen. Hun indrömmer, at Kvinden har
vundet nogle Fordele i de sidste Decennier: Industriskoler, höjere Skoler,
Læse-foreninger &c. men dette er dog kun Palliativer; Arbejdet for Kvindens
Fri-gjörelse burde været begyndt ikke udenfra, men indenfra, eller rettere samtidigt
uden- og indenfra, stöttende hinanden paa alle Felter. »Det er for Nöden i
Dybet vore Öjne trænge til at oplades. Og den virkelige, den dybeste Nöd
er, hvad der moralsk ligger nedbrudt og trænger til at rejses, og den
äller-dybeste Nöd er, at Bevidstheden om denne dy be Nöd mangler överalt.»
Kvindens Menneskeværd trædes i Smudset, og hun mærker det ikke! Det Passive
— tie — lide — bære — taale, Opgivelsen af Selvet, har ensidigt været
op-slaaet som Kvindelighedens Ideal saa længe, at hun snart sagt ikke længer har
noget Selv at opgive: stump Ligegyldighed, Ufölsomhed for den lidte Uret,
dette dumpe, slö ve »At finde sig i Alt» er det, som resterer. Og Manden,
som imod baade Retfærdighed og Christendom har væltet Ansvarets Aag af
sig og over paa Kvinden istedetfor at dele Byrden med hende, har naturligvis
kun tabt derved, tabt en Medkjæmperinde, en Stötte, en fribaaren Veninde for
at faa en Slavinde. Mon ikke vor Tids store Samfundsonder: Kommunens og
Krigens Afskyeligheder, Sektfanatisme, Mormonisme, priviligeret Prostitution,
Alt Onder, der under de nuværende Forholde ikke kunne undgaaes, mon de
ikke til en vis Grad have sin Grund i, at man har forsmaaet Kvindens
Med-virkning i Lösningen af de store Verdensopgaver? Den usande, plagede, kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
