Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397 TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
ler hendes Energi sig om dette ene, som hun kal der »Kvindesagen», men som
var noget meget mere. I Begyndeisen ligger denne Sag ligesom ude i
Skildringens Periferi, mens hun roligt fortæller sine Reiseoplevelser eller sine
Er-indringer fra Hjemmet, men mere og mere indtager den Centralstillingen, og
hun kredser ikke mere om den, hun slaar ret ned paa den, efteråt hun i »I
de länge Nætter» havde bortlagt den Anonymitet, som hun med kvindelig Sky
for offentlig Optræden indtil da havde svöbt om sit Navn.
Gängen i C. C:s Fremstillingsmaade i disse hendes direkte, polemiske
Indlæg i Kvindesagen, maa nærmest betegnes saaledes:
Hun begynder som Digter med at vise os i Billeder Kvindens Stilling i
Samfundet som utilfredsstillende, som nedværdiget baade gjennem Mændenes
Opfatning af Kvinden som den blötte Gjenstand for deres egoistiske
Nydelses-trang, og gjennem Kvindernes egen, ensidige Opfatning af sin Bestemmelse,
som orn der ikke ogsaa for dem, der ikke indtræder i Ægteskab fandtes en
værdig Livsopgave og et værdigt Livsindhold. Hun fremlægger disse Billeder
navnlig i »Kongsgaard» og »Amtmandens Dötre».
I den polemisk-didaktiske Del af »Fortællinger», nemlig i
»Oktober-fantasierne», denne spillende vittige, men tillige hjertevarme Kritik over vore
hjemlige Forholde, vil hun rydde tilside disse Hindringer, der hos Kvinderne
selv stiller sig iveien for et friere Forhold til Manden, den utilfredsstillende,
interessetomme kvindelige Aandlöshed, der söger Indhold for et tomt Liv i at
sysselsætte sig med Næstens Handlinger: Sladderen, Dadelsygen maa fjernes,
inden hun kan faa Öiet op for sin höiere Bestemmelse, og Forf. opfordrer
med flammende Ord sine Söstre til at »slutte en Taushedens og Mildhedens
Pagt», der vil tvinge Mændene til at se op til Kvinden og slutte sig til denne
Pagt. Hvormeget vilde ikke seet anderledes ud i vört Samfund, hvis denne
Opfordring, saa kvindelig, saa smuk, saa sand, havde faaet Gehör! Men
Gehör fik den ikke. Den gik förbi — den rammede ikke, sagde man. Jo, den
rammede, — men Huden var for tyk til, at den strax kunde trænge igjennem.
Ak, Digtningen, Billedet er dog en herlig Ting, — det faar Örenslyd, mens
den nögne Sandheds Röst maa klinge hen i Örkenen. »Kongsgaard» og
»Amt-mandens Dötre» fandt idel Ros og Beundring — »Oktoberfantasierne» vilde
ingen höre paa. Gjennem »I de länge Nætter» leverer hun i Form af
auto-biografiske Optegnelser det næste Indlæg i Kvindesagen, idet hun fremstiller
en typisk Repræsentant for den kvindelige Lidelse — sig selv, Enken og
For-fatterinden. Gjör allerede Skildringen af de mægtige Personligheder, i hvis
Xærhed hun opvoxede, Faderen og Broderen, denne Bog til det ubetinget
in-teressanteste Indlæg til Forstaaelsen af disse to Personligheder, faar den dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
