Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
lighed d. v. s. det, den egoistiske Månd gjerne vil se og skatte som hendes
Kvindeligbed, hendes ydre Ynde — ja, isandhed et beklageligt Tab; men dels
er det nu heldigvis ikke altid Tilfældet, at denne Ynde tabes ved Arbeide,
långt snarere ved dösig, aandlös Lediggang, og dels har denne Ynde maaske
aldrig været tilstede: og selv om det er Tilfælde, at den tabes, saa er nu dette
Tab en Sag, som Aarene ret ofte i og for sig besörger grundigt nok, og selv
om de selvstændig arbeidende Kvinder för Tiden beröves den ungdommelige
Ynde — saa vil jeg spörge: hvad er bedst, enten at hun bevarer en Ynde,
der dog ikke kommer et af hende grundet Familieliv tilgode, eller at hun
ind-löser denne Ynde for at blive et virksomt, nyttigt, gavnrigt Medlem af
Men-neskesamfundet, istedet for at blive en yndig gammel Jomfru, der strikker
Strömper for igjen at række dem op?
Maa man saa indrömme, at dette med »Kvindeligheden» er en Position,
der ikke i Længden kan forsvares, saa rykker den oprigtige Del af
Modstan-derne endelig frem med det sidste Argument: Konkurrancen i det mandlige Arbeide
er allerede saa stor, at man ikke kan taale et Pius af kvindelige Arbeidere —
især da det faktisk viser sig, at de fleste Kvinder er mere energiske,
paa-passelige og samvittighedsfulde end Mændene. Men heller ikke dette
Argument afgiver nogen holdbar Position imod disse frygtelige fremrykkende
Amazoner; thi Nationalökonomien vil dog tilsidst give den Betragtning Ret, der
siger, at dette Konkurranceræsonnement — foruden at det er et afskyelig
egoistisk Ræsonnement — desuden er af forsvindende Betydning imod den
Betydning, det har, at den virksomme, produktive Arbeidskraft foröges med,
jeg ved ikke hvormange Procent af kvindelige Hænder, produktive Kræfter,
der ellers vilde ligge brak til ingen Nytte, og at denne kvindelige Deltagelse i
Mandens Arbeide indförer i dette en Hensynsfuldhed, en Finhed, som det ellers
savner — et Element af kvindelig Mildhed og Värme, der i höj Grad bidrager
til at adle det — alt dette naturligtvis ikke anvendt paa de Kvinder, der
gjennem Ægteskab kan opfylde sin höieste Bestimmelse, at værne om et
Hjem og opdrage den nye Generation med Moderens Kjærlighed og Omhed.
Men ogsaa disse Kvinder, der indtræder i Ægteskabet, der lever i Hjemmet
— er ikke ogsaa for dem en Emancipation nödvendig? Hersker der i
Ægteskabet, i Hjemmene altid den gjensidige Kjærlighed og Opofrelse, den
Ridderlighed fra Mandens eller Brödrenes Side, som Kvinden, hun der föder sine
Börn med Smerte og fostrer dem med Ömhed trods Sygdom og Svaghed —
har Ret til at kræve? Er ikke Hjemmet for mangen Ægtemand en
Furte-stue, hvor han, naar Verden derude gaar ham imod, har Ret til at trække sig
tilbage for at udlade sin Træthed, sin Bitterhed, sin Skuffelse og sin Ærgrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
