Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
söge paa at gjendrive dem; thi hendes Angreb har en indre Logik, der gjör
dem uimodstaaelige, idet de udföres i en til deres indre Styrke svarende ydre,
formelt bindende Fremstilling.
Strax hun betraadte Forfatterbanen, viste hun sig i Besiddelse af denne
Stil, hvor Ordet slutter om Tanken ikke som et raslende Harnisk og ikke som
et folderigt Gevandt, men som Huden slutter over Musklerne, elastisk som
denne, gjennemsigtig, finfarvet af det underströmmende Blods Rödme, fintegnet
af alle Tankeaarernes Forgreninger som denne. Denne Stil har sit Særkjende
deri, at Tankernes klare Udtryk altid zittrer over en Sangbund af Stemning,
der paa ethvert Punkt vil bryde frem paa Overfladen, og den omspænder alle
Stemninger: ligesaa gribende som hendes Tungsind, ligesaa ætsende er hendes
Satire og ofte blandet med et friskt Stænk af Humor, som i den ubetalelige
lille Skitse: »Forskjellige Glæder»—noget af det finest fornöilige vor Literatur
eier. — I denne Stil ligger et formelt Mesterskab, der, alene det, vilde givet
hende en fremtrædende Pläds, selv i de störste Ländes Literaturer.
’ C. C. fortalte mig engång i en Time, da hun kastede et Blik tilbage
paa svundne Dage, i Fortrolighed, hvad der nu, da hun er borte, visselig ikke
behöver at forblive nogen evig Hemmelighed, at paa hin Reise i 1837 havde
en af »das junge Deutschlands» Koryfæer, Heines, Laubes og Gutzkows Ven,
Theodor Mundt, truffet sammen med hende i Hamburg, gjort sterkt Indtryk
paa hende ved sin personlige Elskværdighed — og havde lagt sin Haand og
sit Hjerte for hendes Fod, men hun havde Grunde, der bevægede hende til
at afslaa Tilbudet. Havde hun dengang kommet til at faa den Pläds, Louise
Mühlbach senere fik, som Th. Mundts Hustru, vilde hun sikkerlig kommet til
at indtage en endnu långt mere fremragende Pläds i Tysklands Literatur end
denne — ceteris paribus —; thi jeg kjender faa större Forfatterinder i vort
Aarhundrede — og hun vilde, tilhörende et större Land end vort, havt et
Navn, som vilde knyttet sig værdigt til de störste.
Om hun ogsaa vilde opfyldt sit Forfatterskabs væsentlige Mission saa
dygtigt i fremmede Land som herhjemme? Ubetinget ikke — thi denne
Mission voxede naturligt ud af den hjemlige Grund og fordrede den staalhærdende,
strenge hjemlige Luft: og saaledes har vi en smertelig Ret til at sige: hun
var vor og maatte være vor.
Saa gik hun da at opfylde sin Mission, at betræde sit Virkefelt i
Literaturen. Hvilket var nu dette Virkefelt efter dets Indhold? Man har kaldt det
Kvindens Emancipation, men ligesom vi alt har seet, at dette Ord langtfra
udfylder C. C:s Virksomhedsfelt i Livet, saaledes er det et stort Spörsmaal,
om man egentlig tör sige, at det var »Kvindens Emancipation» C. C. ar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
