Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
Aar, har fortalt mig, hvorledes hun ved Afreisen bad ham uddele 50 Kr. til
Bygdens Fattige, o g da hun saa modtog Underretning fra ham om, hvor disse
Penge var komne vel med, blev hun herover saa glad, at hun sender ham
med varm Haand — endnu 40 Kr.: til samme Öiemed.
Ser hun en Hest, en Fugl lide, saa kommer hendes hele Blod i Oprör,
og kan hun saa intet gjöre for at lindre Kvalen, saa giver hun sig ialfald
Luft i en Avisartikel — hun interesserer sig og ofrer sin rige Skjærv for
Ind-förelsen af Slagtemasker, og med Rette gjör Föreningen til Dyrenes
Beskyt-telse hende til Æresmedlem, og hint Takketelegram fra alle Dyrene, der blev
oplæst paa Festen for hende i 1893, glædede hende næsten mere end alt andet.
I Paris skriver hun en Brochure til Pariserkudskene om ikke at være
grusomme mod Droskehestene, og hun tordner imod deres Raahed og
Dyrisk-hed — men da hun saa kommer til at bo oppe paa Hjörnet af Bogstadveien
lige ved Holdepladsen og ser, hvorledes disse samme forskrækkelige Kudske
lider ondt i Vinterkulden, saa vil hun bygge et Hus ved hver Station for
Kudskene, for at de ikke skal fryse eller gaa paa Kroetne og drikke — Alt
hvad der lider, er i Slægt med Camilla Collett, for det nærer hun en Sösters
Fölelser.
Hvor kjender vi ikke Henrik Wergeland igjen i slige smaa Træk!
Her har vi den centrale, bevægende Kraft i hendes Væsen. Jeg vil ikke
kalde den Medfölelse, men Medlidenhed; thi Medfölelsen er lige bered til at
föle Glæden med de Glade, som til at föle Smerten med de Lidende — men
Camilla Collett havde en långt större Evne til at lide med de Lidende end
til at glæde sig med de Glade. Her staar vi vistnok ved det
Eiendommelig-ste i hendes Natur, eller ialfald i det, Livet gjorde hende til, og der er
Mer-ker, som for mig tyder paa, at Livet gjorde hende dertil, fordi hendes Skjæbne
indeholdt noget, der kom en Smerte i hendes dybeste Væsen imöde, og
far-vede dette saaledes, at det blot kunde udvikle sig til Medlidenhed, mens
Glæden ofte gjorde hende kold — om ei af anden Grund, saa fordi dens Maade
at ytre sig paa saa ofte stödte hendes fine Natur tilbage.
Denne Melankoliens Grundtone i hendes Væsen klinger igjennem hendes
Digtning og hendes hele mod det Ideale rettede Livsopfatning, med hvilken
Melankolien jo altid hænger paa det nærmeste sammen, og den næredes
mæg-tigt ved det ensomme Liv i den tränge Bygd omkring Eidsvolds Prestegaard,
hvor de månge gamle Hjem skjulte mangen mörk Kvindeskjæbne, hvis Gru
lagde Dunkelhed allerede over Barnets halvtforstaaende, ahnende Sind.
Hendes inderste Væsen higede efter at gjöre hele Verden lykkelig og glad — og
da dette er umuligt, kunde hun selv ikke være lykkelig og glad. Saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
