Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Erindring om Camilla Collett.
Foredrag holdt til Fordel for "Læseforening for Kvinder" i Kristiania d. 9 April 1895.
Mine Damer o g Herrerl
»Ja, gaa i din Grav, du og dine Lige, hvor de er. Her trænger vi
kun til travle og haarde Hænder, ikke til Aand eller for dybe Fölelser. Gaa
til Ro igjen, stakkels Barn! Du er kommen for tidlig op. Morgenen er graa
og kold, og Taagen ligger tyk over Engene . . . sov södt og trygt, indtil Solen
og Fuglene kommer frem. Men jeg vil tage disse Smertenskorn, jeg har
op-samlet i dit Spor, du henvisnede, og gjemme dem trofast og nedlægge dem
— dog vel altid ensteds. Farvel, hav Tak for dit Venskab!»
Med disse Ord lægger Georg Kold i »Amtmandens Dötre» sin hensovede
Venindes Dagbogsblade fra sig — og vi kan udtale dem idag til Camilla
Colletts Minde, som om de var skrevne om Forfatterinden selv. Og det kan
vi, fordi at alt, hvad hun skrev og saaledes ogsaa disse vemodsfulde og dog
saa bitre Ord, var skrevne af hende selv om hende selv, fordi hendes hele
Digtning og Forfattervirksomhed var udgaaet af Selvoplevelsens Inderlighed —
den eneste Garanti for en Digtnings fortsatte Liv i Literaturen, der kan
tæn-kes; thi kun hvad der er levet, kan vedblive at leve, kan leve videre, virke
og befrugte andre, kan sikre Ordet et evigt Liv. Men det, som i Sandhed er
Uvet, er kun det, der er fremgaaet af en indre Livets Glöd, af en stor, hellig
Lidenskab.
Grækerne havde et Ord »Pathos», der ikke blot betöd Lidelse, men
ogsaa den mod Lidelsen reagerende, Livet fyldende Lidenskab, og Bæreren
af denne store Lidenskab var det Stof, af hvilket den græske Tragedie
sme-dede sine Helte og Heltinder, en Orestes som en Antigone, en Promethevs
som en Medea. Noget af en saadan antik Skikkelse midt i vor nygtre Tid,
Bærer af en saadan af Lidelsen fostret og lutret Lidenskab, der drev hende
frem til Stordaad, var den Kvinde, ved hvis Livsverk jeg her agter at dvæle.
Naar jeg idag har vovet at bede Dem mödes her »til Erindring om Ca-
Svensk Tidskrift iSpj. 7. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
