- Project Runeberg -  Svensk romantik /
316

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3o8

POLYFEM Ot; FOSFORUS.

Publikum med og de svenske Efterabere plaprede efter.
De helt abstrakte Konstruktioner lod man ganske ligge;
hvad man skimtede Meningen af, syntes næsten Nonsens.
I en Afhandling af Atterbom kaldtes den musikalske
Side af Poesien en Uddannelse af »Planetens almene
Egenskab af Metallitet og »den indre Udødelighed er
den Vegetationsproces, som efterhaanden nøder Kroppen
til at aabne sig, og Doden er den højeste animalske
Magnetisme, som udvider vor individuelle Consensus
til en fuldstændigere Harmoni af consensuale Sfærer«.

Saa en Poesi, der lød som klingende Bjælder af
Farver og Musik, — uden Mening sammenrystede
smukke Ord. Den gamle Leopold morede sig med af
en Aargang af den »Poetiske Kalender at samle sig
en Buket. »Musiken er Englen, som bebuder Nøglen
til Anelsens Trylleri«. Nattergale besynge Livets
tømte Hav«. »Kunstens Verdensharmonika
purpurfarver Evighedens Himmelrum«. I en Oversættelse fra
Tasso (af Atterbom) fandt han, at Armida blegner paa
glødende Kind, medens Vinden vifter om Svedens
hulde Perler, og røde Kys sne ned over hendes Øjne
og Læber. Som Baggesen i sin Kritik af Sproget i
»Ludlams Hule« og »Røverborgen saaledes hudflettede
Leopold i sin «Silfvertonen« med den sunde Fornufts
Skaanselsloshed overfor Fantasiens Udvækster hele
dette ny Digtersprog. — Overalt vadede man i farverig
Pragt af Blomster og Stjerner og alle Slags kostbare
Stoffer og ædle Stene: Azur og Krystal, Purpur og
Karfunkel, Smaragd og Safir — ligesom i de tyske
Romantikeres tilsvarende Karbunkelpoesi«. Pragten
kombineres: »Guldet blaaner«, »Azurens Liljer ; <Du
græder« udbaldyres til: * Gnistrende Krystaller rinde i
Diamantglans fra dine Blikke«. Og Rosen siger om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free