Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut og Thore.
Qamle Knut og Thore Nuten,
sad i Finddalen alene.
Alle andre væk, var sopt
af den stygge Svartedau’en.
Aar paa aar de gamle sad,
stuslig der i hytten sin,
værst de savned, at de ingen
mærkedage vidste længer,
ikke kunde feire julen
rette tiden, som de andre.
Sneen faldt i store flokker,
lagde sig saa mygt og blødt
over al gudsskabte verden,
og de følte ganske sikkert,
julehelgen var for haanden.
Knut og Thore sukket stille.
Da tog gamle Knut tilorde:
„Hvis jeg ikke var saa skral,
jamen tog jeg fod paa nakken
for at finde fat paa folk,
saa vi lamde feire julen
sammetid som andre kristne.
Men jeg tror nok det er bedst,
at du Thore, tar ivei.
Du er seigere end mig."
Gamle Thore straks var villig:
„Jeg faar gaa i Herrens navn,
sko og ytterplag, det har jeg,
og lidt niste og paa veien."
Sneen faldt saa tæt og stille.
Gamle Knut han stod i døren,
glante længe efter Thore,
da hun gik i Herrens navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
