Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UVTTSERKK.
209
staaende Blekke, paa hvilke man kun vanskeligt kan faae
Fodfæste, og naar man dreier omkring en ludende Klippe, har man
den svimlende Afgrund lige under sig. I Ulæstveir er det
derfor ikke godt at vove sig did. Om det ogsaa lykkes at
svinge sig omkring Klippen, seer det ud, som om man neppe
kunde holde sig staaende paa den smalle Ryg.
Noget Syd for Njardvik, ved Borgartjörftr, er man nødt
ril ridende at passere en lignende Skrænt, der gaaer bråt
ned i Havet. — Efter et kort Besog i Iltisavik og
Borgar-tjtfrðr vendte jeg igjen tilbage til Hjaltastaör.
Mellem Hüsavik og den Nord derfor liggende
Borgar-tjörðr reiser sig et Fjeld af et. særdeles eiendommeligt
Udseende, ved Navn llvitserkr: en pyramideformet Masse, der
bestaaer af en hvidgraa, traehytisk Bjergart, hvorfor Fjeldet
paa Orund af sin lyse Farve træder særdeles tydeligt frem
mod den mørke Baggrund, som ellers er den sædvanlige i
Island. Fjeldskraaningen er gjennenivævet med talrige
Trap-gange, som skyde op fra dens Fod, krydsende hverandre
i flere Retninger, og forsvindende i et sort Traplag, der
ligesom en Hue dækker Fjeldets Isse. Den ost lige Side af
Borgaríjörðr begrændses ligeledes af et Fjeld, som i hele sin
Udstrækning syues at bestaae af trachytiske Bjergarter, og
som derfor allerede lyser i Frastand, paa Grund af den
rodgule Steenskred langs dets Sider.
Da Folkemæugdeu i Island i en lang Aarrække omtrent or
bleven staaende ved det samme Antal, idet snart en
Formindskelse, snart en Forøgelse har fundet Sted, hvorom flere
Enkeltheder senere, har dette hos Adskillige vakt den Forestilling,
at Landet rimeligviis ikke er istand til at underholde en
betydeligere Folkemængde, og at denne nu, da den er
naaet op til 68000 Fersoner, det største Antal, som den
nogensinde efter Folketællingens Indførelse har havt. skulde
ha,ve nærmet sig sit lløidepunkt. Men naar vi for Øieblikket
lade uberørt, hvilke Aarsager der have hæmmet Landets
Udvikling i de forlwbue Aarhundreder, ligge flere Forhold nær
forhaanden, som temmelig tydeligt gjendrive en saadan
Anskuelse. Jeg har allerede forud henledet Opmærksomheden paa
den forholdsviis ringe Udvikling, som Fiskeriet har naaet i
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
