Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IIESTF.KJo!) GIVER KN -SMUK A3ÍSIGT5PAHVE
skjøndt de om Efteraaret samles sammen paa Fjeldene, og
drives hjem til Bygden, og der føres Tilsyn med, at de saa
vidt muligt ikke sulte eller fryse ihjel om Vinteren. Paa
denne Maade er man fri for at fode dem, men man mister
ogsaa al Gjodningen af disse Dyr, hvilket er et ikke ringe
Tab. Man er iøvrigt skjodeslos i Tsland med Hesteavlen,
som med saa meget Andet. Hingsterne gaae hele Aarer løse
om, hvoraf Følgen er, at der ikke kan træffes noget Valg
med Tillæget af Føl, og man veed, hvilken Indflydelse et.
saadant Valg, især i flere Slægtled, kan have paa Avlens
Godhed. En anden Følge af Hestenes Frihed er naturligviis
den, at en uhyre Mængde Føl fødes hvert Aar, hvoraf igjen
Eieren af en Ridehoppe har stort Besvær, da han en Tid
ikke kan henytte denne. Hopper staae derfor ogsaa der i
Landet i lavere Pris end Heste. For imidlertid saavidt
muligt at holde sig skadesløs i denne Henseende, lader man
en Hoppes Føl tye til en anden Moder, der har mistet sit
Fol, hvis der gives en saadan. I Begyndelsen er denne
rigtignok mindre tilboielig til at modtage Stedbarnet, men
man anvender da det Kneb at indespærre deiu i et mørkt
Huus, hvor Hoppen ikko kan see Foliet; den vænner sig da snart
til at betragte det som sit eget. At Hesteavlen vilde kunne
bringes betydeligt i Veiret i Island, kan man vist ikke nære
Tvivl om, naar man seer den Kraft, Hurtighed og Haardførhed,
der allerede nu udma>rke de islandske Heste. Deres Antal
er forøvrigt meget betydeligt, nemlig i Aarer 1863 med runde
Tal 37000 Stykker, hvilket udgjør over en halv Hest for
hver Person. De ere ogsaa Gjenstand for l.’dførsel: i hint
Aar udførtes S2H Heste fra Island, især til Skotland, men
Ogsaa til Belgien; paa Grund af dens låve Væxt kunne de
hensigtsmæssigt, anvendes i Steenknlsgruberne, og kjøbes
derfor i Særdeleshed til dette Brug. De islandske Ueste
ere forovrigt langtfra saa smaa som Ølændingerne. men ere
mindre end de norske og ligesom disse svært byggede og
stærke. 1 en Deel af det sydlige Island er man saa
fordomsfri, at man spiser Hestekjød, hvorved man befinder sig saare
vel; det har desuden den Egenskab, at give en snmk
Ansigtsfarve. Naar denne Egenskab ved Hestekjødet bliver almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
