Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nei begynder ikke han ogsaa nu, ja, jeg har nu
altid hørt, at presterne ikke var borte i den
retning.
Var det muligt at komme i kirken, fik Sine
med én gang en stor længsel efter at gaa did ;
hun havde fundet en plads ret ned for
prædikestolen; der var saa lyst og saa fredeligt paa den
pladsen, og det var jo altid hyggeligt at kunne se
presten, — og sandelig, ja, Sine Filipsen skulde
gjerne give sit liv paa, at presten Berg saa paa
hende under hele sin prædiken. Uafbrudt, længe
og dvælende, medens de milde ord strømmede fra
hans læber.
Og Sine Filipsen gik ud fra kirken i en
forunderlig henrykkelse over Guds kjærlighed og
presten Bergs brune, dvælende øine.
Men hvorledes maatte hun ikke gaa omveie,
lirke og lure sig frem hos tante Mangor for at
faa lov til at deltage i pastor Bergs
missionsforening. For tante Mangor var i det hele taget ikke
for nogetsomhelst, der havde med prester at gjøre.
Det skulde man undgaa i det længst mulige,
mente fru Mangor.
Pastor Berg havde opfattet denne hendes
modstand mod geistligheden og fik ikke ro i’sin sjæl,
før han gik til hende. En søster af fru Mangor
var nylig død, og han greb denne leilighed til at
aflægge hende et besøg. Fru Mangor havde netop
sit spilleparti, da pastoren traadte ind. Tre andre
bastante fruer sad rundt det blanktpolerede
spillebord under hængelampens milde skjær. Pastoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
