- Project Runeberg -  Smaastykker /
113

(1860) [MARC] [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

113
Dyvind ser paa Marit, der hun dandser med den stcerkhaa
rede Mand, hun lo over Mandens Skuldre, saa de hvide
Tcrnder vistes, og Byvind kjendte en forunderlig stikkende
Smerte i Brystet, forste Gang i sit Liv.
Han saa lcengere og lcrngcre paa hende, men hvorle
des han end saa, forekom det ham, at Marit var ganffe
voxen; det kan ikke vcrre saa, tcenkte han, thi hun er jo
med i Kjelkebakkerne endnu. Men voxen var hun dog, og
den stcrrkhaaredc Mand drog hende efter endt Dands ned
paa Fanget; hun sted sig los, men blev dog siddende ved
Siden.
Byvind ser paa Manden; han havde fine dlaa Klcrdes
klcrder, blaaternet Skjorte og Silketorklwde, et lille Ansigt
havde han, blaa, stcrrke Dine, leende, trodsig Mund, han
var vakker. Opvind saa mere og mere, saa endelig og
saa paa sig selv; han havde faact nye Burer til Jul,
som han var meget glad i, men nu saa han, det var bare
graat Vadmel; Troien var af samme Slag, men gammel
og mork, Vesten af rudet Vcrrken, ogsaa gammel og med
to blanke og en sort Knap. Han saa omkring sig og
syntes, meget saa var saa daarlig klcedt som han. Ma
rit havde sort Livkjole af fint Toi, Solje i Halstorklcrdet
og et sammenlagt Silketorklcrde i Haanden. Over Bag
hovedet havde hun en liden sort Silkehue, som var fcrstet
med store randede Silkebacmd under Hagen. Hun var rod
og hvid, 10, Manden talte med hende og 10, det spillede
atter op, og de skulde atter dandse. En Kammerat kom
og satte sig ved Siden af ham. „Hvorfor dandser du ikke,
Dyvind?" sagde han blidt. „Aa, nci", sagde Byvind, „jeg
ser ikke saadcm ud."— „Ser ikke saadan ud?" spurgte Kam
meraten; men for han kunde komme videre, sagde Dyvind:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:24:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smaastykke/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free