Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 SMAAPIGERNES BOG.
og hele natten lyste solen rundt omkring paa fjeldene og
over det dybe stille fjeldvandet nedenunder, hvor vi roede
fisked ørret.
Om morgenen gik vi alle op paa en fjeldknat for at finde
linnéa, en af mors mange yndlingsblomster. Det var en dei-
lig tur! Nei, saa meget som vi saa og opleved. Et sligt
rigdoms liv som det er i skogen, for den som kan se og
høre det alt.
Først gik vi gjennem en deilig li, der sænked sig om en
liden fjeldelv. Indunder trærne bredte sig de deiligste tep-
per af blomster. Skjære, lyse, fine bregner, lyseviolette gera-
nier, de deilige fine pyrola og skovstjerner, prægtige ranke
orchis og stor vild forglemmigei. Ingen have kan maale sig
med en slig blomsterdækket skogbund, hvor naturen alene
har ordnet blomsterne og grupperne med sin kunstfærdige
haand.
Men Znnéa den vokser bare ét eneste sted heroppe, og
det er lige udpaa et brat stup paa fjeldet. Der staar de fine
lyserøde bjelderne og nikker mod himlen lige ud paa den
yderste rand. Endelig er vi deroppe efter en noksaa brat
opstigning. Mor blir rent ellevild af fryd, da hun faar se
den, synker i knæ og raaber: «Aa, saa fin og yndig du er!»
Og hun kan ikke hindre taarerne fra at komme — det
er som hun pludselig fik se hele sin barndom igjen hos de
smaa fine blomsterne der ude paa fjeldkammen.
Men ingen faar komme yderst ud paa stupet uden mor
og Hansine, som er med os — de ligger begge to paa maven
og strækker sig udover og plukker!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
