Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. Hvad der holder Folk i Live - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Med disse Ord vendte Semjon sig om imod
Michael, der havde lagt Arbejdet fra sig og ufra-
vendt sad og stirrede paa Smaapigerne. Semjon
undrede sig igjen over ham. Det var vel et Par
søde velsignede Smaapiger, og de var rigtig net
klædte, men Semjon kunde dog alligevel ikke be-
gribe, hvorfor Michael sad og saa’ saa vist paa
dem, som om han skulde kjende dem.
Stadig ude af Stand til at komme sig af sin
Forundring gav Semjon sig i Snak med Konen.
Da han var kommen overens med hende om Prisen
for Skoene og skulde til at tage Maal, satte Konen
den halte lille Pige op paa Skjødet af sig og sagde:
— Tag De kun to Maal af hende her, og sy
én Sko til den daarlige Fod og tre til den sunde.
De har begge akkurat lige store Fødder. Det er
Tvillinger.
Semjon tog Maal og sagde med et Blik paa
den halte:
— Hvordan er hun bleven halt, den rare lille
Pige? Eller har hun været det fra Fødslen af?
— Nej, det er Moderen, som har ligget hende
halt.
Matrona, som var bleven nysgjerrig efter at
erfare, hvem Konen var, og hvem der var Moder
til Børnene, blandede sig nu i Samtalen.
— Er Du da ikke deres Moder? spurgte hun
Konen.
— Nej, kjære, jeg er hverken Moder til dem
eller i Familie med dem. Det er fremmede Folks
Børn, som jeg har taget til mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
