Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturen og Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
kun overvindes ved en fornyet fødsel, opløsning og
kaos av en fornyet opbygning og ordning. Med andre
ord: det underrationale staar i den materielle natur
overfor det rationale og overrationale som en
jevnbyrdig motstander, mens det i den guddommelige
natur overalt maa være overvundet og reducert til
et tjenende moment i en eneste ubrutt sammenhæng.
Dette betyr ikke, at den guddommelige natur ikke
gir rum for individuelle former eller for forandringer,
men kun, at individualisation og forandring der aldrig
bevirker et brud og en adskillelse, som stænger for
livets og bevissthetens universelle enhet. Likesom
cellernes mangfoldighet ikke forstyrrer organismens
livsenhet, saaledes forstyrres heller ikke livsenheten i
den guddommelige natur av de rent immaterielle
avsondringer og omskiftelser, som indgaar i den. Ti
avsondring betyr der ikke en gjensidig egoistisk udelukkelse
og omskiftelsen ikke en ophævelse av den aandelige
kontinuitet. De tjener kun (likesom organismens
celler) til at gi sammenhængen og enheten en uendelig
fvlde av konkret indhold. En fast karakter
aapen-barer sig jo i en mangfoldighet av forskjellige
handlinger, hvori vi dog stadig paany gjenkjender den
samme uforandrede karakter. Paa lignende maa te
kan Gud aapenbare sig i en uendelig skiftende
form-fylde, som dog kun er et bevis for, at der i Hans væsen
ikke er „skygge av omskiftelse".
Guds „transcendens", Hans ophøiethet over verden,
behøver saaledes ikke at bety en ophævelse av rum
og tid i enhver betydning men kun en ophævelse
av den materialitet, den avsondring og opløsning,
hvormed rummet og tiden i den fysiske verden er
forbundet. I sig selv er rum- og tidformen kun et middel til
at rationalisere det irrationale. Og i en immateriel
natur eller formfylde, hvorfra det underrationale er
udelukket, vil rum- og tidformen bare bety en ophævelse
av de skranker og stængsler, som materien paalægger
livet og bevisstheten, en ubegrænset aapenhet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
