Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
livets ubevisste overledelse, hvad de rent fysisk-kemiske
resultater angaar, maa kunne erstattes av den bevisste
overledelse, som enhver kemiker utøver i sit
laboratorium. Naar der er tale om produkterne av
fysisk-kemiske eksperimenter maa vi ikke glemme de
betingelser, under hvilke disse produkter er fremkommet.
Disse betingelser indbefatter bl. a. kemikeren selv
og hans intelligens. Vi maa da spørre: Hvad er det,
som ute i naturen erstatter kemikeren og hans
laboratorium? Her kan den fysisk-kemiske retning bare
henvise til tilfældigheten, d. v. s. til et uvidenhetsasyl
(,,asylum ignorantiae"). Er det mulig, at tilfældige
sammentræf av omstændigheter kan frembringe ikke
bare de stoflige forbindelser, som findes i
organismerne, men ogsaa den organiske utviklingsmæssige
ordning av dem?
Man har som argument mot vitalismen ogsaa
henvist til visse livslignende fænomener, som kan
frembringes ved uorganiske midler: f. eks. uorganiske
celler av ferrocyankalium i kobbervitriolopløsning og
uorganisk ,,næringsoptagelse", som beror paa lovene
for overflatespænding. Leduc har frembragt
fysisk-kemiske former, som skuffende ligner alger. Men det
fremholdes, saa vidt jeg kan se, av alle besindige
forskere, at der her kun foreligger overfladiske
analogier, som ikke fører os et skridt videre i
utforskningen av selve livsprocesserne. Selv om man vil
forklare disse fysisk-kemisk, saa kan det ialfald ikke
ske ved hjælp av de kræfter, hvorved disse analogier
fremkommer, likesom det jo heller ikke kan falde
nogen ind, at forklare de organiske bregner ute i
naturen ved hjælp av de kræfter, som virker i
isdannelsen paa vore vinduer og undertiden kan fremkalde
merkelige bregnelignendeformationer. Disse analogier
behøver vi derfor ikke at opholde os ved.
I det hele maa man si, at kløften mellem den
levende og den livløse natur ikke er ringere end før,
selv om det viser sig, at den ikke er av rent stoflig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
