Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
likeledes fremstillet ad kunstig vei, og det har
saaledes vist sig, at de elementer, hvorav organismerne
er opbygget, er fuldstændig identiske med dem, som
findes i den uorganiske natur. De vigtigste av disse
elementer er de saakaldte fire organiske:, kulstof,
surstof, vandstof og kvælstof, hvortil kommer svovel,
fosfor, natrium, kalium, magnesium, klor samt spor
av jern og mangan.
En stoflig proces, som syntes at være absolut
avhængig av det organiske liv, er gjæringen.
Oprindelig blev denne i likhet med forraadnelse betragtet
som en simpel kemisk proces. Men Pasteur beviste
under motstand fra Liebig, at den skyldes
mikroorganismer. Ti naar disse fuldstændig udelukkes,
ind-trær gjæringen ikke. Denne Pasteurs opdagelse betød
jo en styrkelse av den vitalistiske position. Men den
mekanistiske opfatning fik med hensyn til dette punkt
atter et overtak ved Buchners opdagelse i 1896 av
de saakaldte zymaser og den dertil knyttede
enzymforskning. Det lyktes nemlig Buchner ved en proces,
som utvilsomt dræper gjærsoppene, at utvinde av
disse den saakaldte ,,zymase", et pulver, som
fremkalder alle karakteristiske gjæringsprocesser, naar det
bringes i sukkeropløsning. Derav maa man jo slutte,
at gjæringen ikke staar i noget direkte
avhængighets-forhold til mikroorganismernes liv, men virkelig er
en kemisk proces, som ogsaa kan fremkaldes, hvor
livet ikke er tilstede, skjønt man ihvertfald foreløbig
er henvist til levende organismer, naar det gjælder
at utvinde de stoffer, som er nødvendige til
fremkaldelse av gjæring.
Den mekanistiske retning har ogsaa søkt støtte i
den nyere opdagelse, som skyldes Loeb m. fl., at
ubefrugtede egg av visse dyr kan utvikle sig, som
om de var blit befrugtet, naar de utsættes for visse
paavirkninger av kemisk eller mekanisk art.
,,Livs-princippet" kan jo ikke være noget nødvendig moment
i befrugtningen, naar den befrugtende sædcelle kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
