Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
ligt Sedstifte, hvor de burde finde Plads imellem to
Kornafgroder. Agerens ufuldkomne Bearbeidning er
dog ikke den vesentligste Aarsag til en stedse usikker
Host; thi de mislykkes paa det bedst dyrkede Jordsmon
oftere end nogen anden Sed.
§ 407.
Af Bonner dyrkes flere Arter, men Hestevennen er
udentvivl den fordeelagtigste. Denne Art har, som be
kjendt, forskjellig Farve, men dens Egenskaber ere derfor
de samme. Ligesom alle Bladvexter udterer den ikke Jor
den i Forhold til den rige Nering, som Frugten inde
holder; dyrket i Rader, forbereder den et bindende Jords
mon bedre end nogen anden Sed for den paafolgende
Frugt; dens Frugt er serdeles nererig og dens Stråa,
godt bjerget, er mere nerende end al anden Halm.
§ 408.
Valg aflordsmon. Hestebonnerne elske en bin
dende, fugtig og muldrig Jord. Det tjenligste Jords
mon for Hvede er i Almindelighed ogsaa det tjenligste
for Bonner, men i et tort Climat forlange de dog et
mere vandholdende Jordsmon end Hveden. Paa sterk
lerede Jordsmon, som formedelst lav Beliggenhed eller
et altfor vandholdende Underlag ikke egne sig for Hvede,
frembringe Bonnerne med omhyggelig Kultur ofte de
rigeste Afgroder. Imidlertid tåge de ogsaa tiltakke med
et mere sandblandet Jordsmon, nåar Climatet ikke er
for tort eller Underlaget for lost og let. Under sidst
nevnte Omstendigheder maa Bonnedyrkningen aldeles
fraraades. Nybrud, om end af en mindre bindende Na
tur, og som Aaret storveien har baaret Havre, stikker
sig vel for Bonner, der her ikke vil savne den Fasthet)
H este b sn ner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
