Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Hobjergning.
§ 316.
Ved Hobjergningen komme tyende Omstendigheder
fornemmelig i Betragtning: 1. Tiden, nåar Gresset
stal staaes, og 2. Maaden, hvorpaa Hobjergningen
med storste Fordeel kan iverksettes.
Meningerne cmgaaende den rette Slaattetid ere for
skjellige. Nogle holde det for fordeelagtigst at staae,
nåar Gresset staaer i Blomster; Andre, nåar Gresset
har kastet sit Fro. Erfaringen forkaster begge Me
ninger. Afstaaes Gresset medens det blomstrer, taves
betydeligt baade i Mengde og Godhed; bjerges det
derimod forst efterat have kastet Fro, ledsages denne
Fremgangsmaade i flere Henseender af betydeligt Tab:
1) hoster man et kraftlost haardt Stråa uden saftrige
Blade, eller Halm, der giver Qveget kun liden Ne
ring ; 2) udmattes Engen betydeligt ved at afgive Ne
ring til Froets Dannelse; 3) forsinkes Eftervexten, der
forst maa udspringe fra Rodderne, istedenfor at det
samme Gres, nåar det afstaaes forinden Frodannelsen,
vedbliver at voxe; endelig 4) foraarsages herved, at
Gresrodderne uddse, nåar langvarig Torke strår efter
Slaatten indtreffer. Dette Onde ansees almindeligen
som en Folge af, at Gresset afstaaes for ner Jorden;
men den Eng, som hostes i rette Tid, eller forinden Fro
setningen, stades aldrig af den saakaldte Liaabrand.
Det er endog fordeelagtigt at afstaae Gresset saa ner
Jorden som muligt, thi een Tomme nermere Bunden
giver dobbelt saa meget og langt kraftigere Ho end 3
Tommer af Topgresset.
At folge Middelveien heri er, som i alt Andet, det
Bedste. Til den Ende staaer man Engen, nåar de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
