Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IÖI
bausende nøiagtighed" i beretningerne om de opdagelsesreisende,
der søgte til Leifs boder. Om Thorvald heder det: "Der er intet
fortalt om deres færd, før de kom til Leifs boder i Vinland". Dette
vil med andre ord sige, at der kan vistnok mangt og meget være
foregaaet før de kom til Leifs boder, men intet er berettet derom.
Om Thorsteins reise berettes: "De dreves hid og did paa søen
hele sommeren", og at de tilslut uden at have fundet Vinland kom
tilbage til Grønland. Om Thorfinn Karlsefnes reise heder det, at
"de kom i god behold til Leifs-boderne", men dette udelukker
naturligvis ikke, at han, som vi ser af Hauksboks beretning, landede
paa andre steder før. Angaaende Frevdis, da var hun ifølge
Hauksbok ogsaa med paa Karlsefnes tog.
Angaaende skibskjølen paa Kjalarnæs siger Reeves: "Dette
kan godt have været kjølen af et af de bortkomne skibe, der
tilhørte de kolonister, der havde seilet afsted til Grønland med
Erik Røde nogle aar før; vraget vilde naturligvis drive ind did med
Polarstrømmen." Ifølge dette maa vi altsaa antage, at denne
skibskjøl ved et slags inspiration har taget veien sydover, mens
det jo er det sedvanlige, at drivtømmer føres af Golfstrømmen
fra kysterne af Amerika til kysterne af Grønland og Island.
Isbjerge føres vistnok af Polarstrømmen sydover. Men vel
underrettede folk ved, at naar det kolde og tungere vand i
Polarstrømmen møder det varme og lettere vand i Golfstrømmen, saa strømmer
det første videre sydover i dybden, mens Golfstrømmen ovenpaa
flyder nordover. Isbjergene, der ofte gaar flere hundrede fod i
dybden, føres derfor af Polarstrømmen sydover, mens
drivtømmeret, der flyder paa overfladen, føres nordover af Golfstrømmen.
Det er merkværdigt, at det ikke er faldt Reeves ind, at skibskjølen
paa Kjalarnæs var den, som Thorvald Eriksson ifølge Flatøbokens
beretning reiste op der.
Af de fabelagtige ting, hvoraf der ogsaa findes nogle i
Flatøboken, nævner Reeves "tilsynekomsten af Gudrid med de store
øine for hendes navne Karlsefnes hustru" som et af de formentlige
eksempler paa, at der fra forfatterens side har været "enten en
overlagt eller skjødesløs forvanskning af den oprindelige historie".
Det er nok saa snurrigt at se en af dette slags beretninger pegt paa
som et af vidnesbyrdene om, at Flatøbokens beretning er mindre
troværdig, da der jo er langt flere af slige fabelagtige ting i
Hauksboks beretning. Forresten er der vel neppe noget i disse sagaer,
for hvilket ikke en eller anden virkelighed ligger til grund, men
^som i tidens løb har faaet et fabelagtigt præg. Gudrids syn har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
