Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Fra Markland seilede opdagerne ifølge Hauksbok "langs med
landet sydover en lang stund og kom til et næs; landet laa paa
høire side; der var lange og sandede strande. De roede iland og
fandt der paa næsset kjølen af et skib og kaldte det Kjalarnæs."
Ifølge denne beretning var der altsaa en sammenhængende kyst,
som de reisende saa paa deres høire side helt fra Markland og did
hvor de nu landede. Dette modsiges imidlertid senere i
beretningen. Og i no. 557 siges, at da de seilede fra Markland gik to
døgr, før de saa land og kom til Kjalarnæs. Denne beretning
stemmer altsaa overens med beretningen i Flatøboken i, at det var
tre lande, som opdagedes i sydvest fra Grønland. Men det, som
vi særlig bør merke os, er at Karlsefne vidste besked baade om
hvormange lande, hans forgjængere havde seet og i hvad retning,
man skulde seile for at Unde dem. Fra Vesterbygden seilede de
paa det nærmeste bent i syd og kom til Helluland eller New
Foundland. At de fra det nordlige hjørne af denne ø maatte seile mod
sydøst er noget, som siger sig selv paa grund af øens udstrækning
mod øst. Men at han fra øens østlige ende skulde seile mod
sydvest og ikke mod syd, var noget, som Karlsefne ikke kunde vide,
uden at han havde hørt det af sin forgjænger, Leif. Det er ogsaa
efter at være kommen til dette tredie land, at Karlsefne giver sig
ifærd med en nøiagtig undersøgelse af landet. Her er det ogsaa
fortælleren anbringer sin historie om Hake og Hek ja, der paa
en maade er et sidestykke til beretningen om Tyrker. Men mens
dennes opdagelse af druer falder naturlig ind i fortællingen og har
sine følger, saa er beretningen om Hake og Hekja ligesaa
overflødig som det femte hjul paa en vogn, og deres opdagelse af
"vinkar" og "nysaaet hvedeaks" sees ikke at have havt nogensomhelst
indflydelse paa de efterfølgende foretagender. Fortællingen synes
at være et forsøg paa efterligning, og som de fleste saadanne
forsøg er den faldt yderst uheldig ud. Mens beretningen om
Tyrker gjennemgaaende har et præg af ægthed, saa har denne
beretning om Hake og Hekja ligesaa gjennemgaaende et præg af
uægthed. At de fandt druer og selvsaaet hvedeaks midt paa
sommeren er ikke den slemmeste skrøbelighed ved beretningen;
thi man kunde jo tænke sig, at forfatteren af tankeløshed har
henført beretningen til et urigtigt tidspunkt. Men den hele historie
bærer præg af opdigtelse. Alligevel er der en ting, vi faar
temmelig sikker besked om i denne historie. Det er betydningen
af ordet "døgr". Der er ingen tvil om, at dette ord ofte brugtes
i betydningen af et halvt døgn. Men af dette sted sees klart,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
