Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
mellem fingrene; han glemte aabenbart, at det vilde
gaa ud over hans hode. Og Ventsel fik se det.«
»Dyr!« tilføiede han sørgmodig, idet han lagde
sig ned i det allerede færdig opslaaede telt. — »0g
cigarstumpen var allerede sluknet; han havde vist
glemt den, den stakkelU
Nogle dage senere kom vi til Aleksandria, hvor
mange hærafdelinger var samlede. Medens vi endnu
holdt paa at marschere ned ad fjeldet, saa vi en
uhyre flade, der tog sig broget ud med alle de hvide
telte og de mørke figurer af folk, med de lange
rækker al heste og de hist og her blinkende rader
at messingkanoner med sine grønne lavetter og
kister. Henad byens gader gik hele masser af offi
cerer og soldater.
Fra de aabne vinduer i de trange og skidne
vertshuse hørtes melankolsk og lystig ungarsk musik,
larm af tallerkener og støiende samtale; butikerne
var propfulde af russiske kjøbere. Vore soldater,
der bestod af rumæner, tyskere og jøder, skreg
høit paa hver sit for hinanden uforstaaelige sprog;
trætte om kursen paa papirrublen hørtes for hvert
skridt.
»Hvormeget giver Du mig, din sortbrune djævel
Kom med ti kopek! Hei, Du . . .!«
»Hvor er posthuset?« spørger en officer en
rumænsk sprade, med udsøgt høflighed, med haan
den til hueskjermen og med en stor militærordbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
