Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
de glemte begge at gud er ,deus caritatis". Ibsen var
altid ,et stykke Moses på bjerget Sinai med lovens
tavler i sin hånd,’* siger den svenske digter Ola Han-
son med rette om ham.
Kristendommens lære, så tidligt og så skarpt ind-
præget ham, hadde gjort hans samvittighed så øm-
findtlig, så sygelig forfinet, at han grued for en
,tankesynd’’, som vi andre for en slet handling, der
nedværdiger os. Han kunde ikke glemme bibelordet
,Hvo, som begærer en kvinde etc." — og det har
sat sit spor i hans digtning. Det har været med at
skabe et værk som ,Lille Eyolf"".
Alle senere stærke oplevelser i manddomsårene,
åndens modning og tankens frigjørelse, magted ikke
at fordrive disse religiøse barndomsindtryk; dertil
sad de for fast i sjælens urgrund.*)
Biblens ethiske forsagelseskrav kom således Ib-
sen aldrig udover. I det første udkast til ,Lille Eyolf*
betoner han ,selvforsagelsen", ,offervilligheden”,
,offerglæden**, alt det, som han mener bør danne den
inderste kjerne i éns livsførelse. — Man bør døde
sit eget jeg og dets lyster og leve i kjærlighed og
hengivelse for andre ...
Som keiser Julian har Ibsen længtende skuet ud
*) Om Ibsens store ærbødighed for præstestanden har jeg gjentagende
fortalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
