Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
måske i flugten opfange et siste visdomsord ... Men
denne gang var han ikke heldig ... Han hørte kun
Welhaven sige til sin hustru, der også stod ventende
udenfor, med sin smukke, klare, noget skingrende
Bergenserstemme: ,Men, Josefine, du har jo ganske
glemt at sy knapperne fast i buksen, som du lovte
mig ... Den var nærved at falde af mig, da jeg stod
oppe på kathederet og præked om skønhedssansen
hos grækerne." —
Ibsen fortalte tilslut en række historier om Werge-
land, som var rigtig drastiske. Jeg var ung og naiv
dengang, og i mit ubekjendtskab med virkeligheden
idealiserte jeg Wergelands-skikkelsen og blev nu helt
forskrækket ved at høre på Ibsen ...
Var dette min Wergeland? Ham, til hvis ære jeg
hadde skrevet et høistemt mindedigt, som Grieg had-
de sat i musik?
Hvordan var det muligt at man kunde digte så
vidunderligt, når man som menneske var så lidet fin
og behersket?
Til Wergelands undskyldning må dog anføres, at
tiden, hvori han leved, var rå. Ikke mindst råhed
fandtes hos studenterne (drukkenskab og usædelig-
hed gik især isvang) og Wergeland var tidens ægte-
fødte søn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
