Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gradation - Gradbøjning - grade - Gradehede - Gradenigo, Pietro - Gradenwitz, Otto - gradere - Graderjern - Graderværk - gradevole - Gradient
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dybeste Skygge med mange Nuancer, kaldes G.
blød. Mangler de højeste Lys og den dybeste,
sorte Skygge, kaldes G. flov.
C. E. A.
Gradbøjning, se Komparation.
grade betyder i daglig Tale at maale et
Legemes Temperatur ell. Vægtfylde, og
det dertil benyttede Termometer ell.
Aræometer benævnes da Gradstok.
K. M.
Gradehede (Graahede) er Navnet paa en
Hedestrækning SV. f. Viborg, i Torning Sogn,
Lysgaard Herred, strækkende sig nogle
Kilometer omtr. i Retning Nord—Syd; bekendt af
Kong Sven Eriksøn’s Nederlag og Fald 23.
Oktbr 1157. — At selve Kampen mellem Sven
og Valdemar skulde have fundet Sted paa G.,
er i den nyere Tid blevet bestridt, og den
Anskuelse er bleven fremsat, at Sakse’s Skildring
af Kampen nødte til at henlægge denne til
Middelsom Herred mellem Viborg og Randers (A.
D. Jørgensen i »Hist. Tidsskr.« 6. Række
II—III); men denne Antagelse er fra anden Side
bleven kraftig imødegaaet (Joh. Steenstrup,
»Vore Folkeviser«), og det sandsynligste er
vistnok, at Kampen stod i Omegnen af G. Sven
blev paa Flugten fangen paa G., ved
Graamosen, af nogle Bønder, som var ude for at søge
Bytte; en af disse sprang frem og kløvede hans
Hoved; han blev begravet i al Stilhed af
Bønderne ved et Kapel, ikke langt fra Drabsstedet;
Stedet, hvor dette Kapel stod, er i den nyeste
Tid blevet betegnet ved en Stenstøtte. Først
langt senere faar Sven Tilnavn efter
Drabsstedet og kaldes Sven Grade. — I øvrigt havde
denne Egn allerede 6 Aar tidligere været
Skuepladsen for en Kamp mellem Sven og Knud
Magnussøn, i hvilken den sidste blev slagen;
fra disse Kampe stammer antagelig forskellige
Stridsøkser m. m., som er fundne i Jorden der
paa Egnen.
J. O.
Gradenigo, Pietro, Doge af Venedig, f.
1249, d. 13. Aug. 1311. Den høje Adel satte 1289
G.’s Valg til Doge igennem. Hans Regering var
udadtil højst ulykkelig: han førte uheldige
Krige med Sultanen af Ægypten, med Genova
og med Pave Clemens V. I
Republikkens indre Forhold var G.’s Regering afgørende
for lange Tider: han gennemførte den høje
Adels Oligarki og en fuldstændig
Umyndiggørelse af Folkets store Masse, — hvad der
varede ved til Republikkens Undergang —, han
satte 1297 il serrar del maggior consiglio
igennem, hvorved Regeringsraadet lukkedes for
alle uden for de høje Herrer, som den Gang
havde Sæde i det, og deres Efterkommere, han
aabnede den gyldne Bog, en Liste over de
Patricierfamilier, som alene havde Ret til Sæde
i Regeringen, indstiftede 1310 Timændsraadet.
Efter med Kraft og Grusomhed at have
nedslaaet flere Oprør, i Spidsen for hvilke
Medlemmer af Familierne Badoer, Tiepolo, Querini
o. a. stod, døde han i Venedig, som det antoges,
af Gift.
(F. J. M.). L. K.
Gradenwitz [’gra.dənvets], Otto, tysk
Retslærd, f. 16. Maj 1860 i Breslau, Privatdocent
1885 i Berlin, ekstraord. Prof. smst. 1890, i
Königsberg 1895, ord. Prof. smst. 1896, i
Strassburg 1907, i Heidelberg 1909. G. har bl. a.
skrevet »Ueber den Begriff der Voraussetzung«
(1880), »Die Ungültigkeit obligatorischer
Rechtsgeschäfte« (1887), »Anfechtung und Reurecht
beim Irrthum« (1902), »Wort-Verzeichnisz zum
bürgerlichen Gesetzbuche« (1902) og har indlagt
sig særlig Fortjeneste af Romerretsstudiet ved
sin Udgave af C. G. Bruns’ Fontes iuris romani
antiqui (6. Udg. sammen med Theodor
Mommsen, 1893, 7. Udg. 1909), Vocabularium
iurisprudentiae Romanae, I (1894), »Einführung in die
Papyruskunde«, I (1900) Laterculi vocum
latinarum. Voces latinas et a fronte et a tergo
ordinandas (1904), »Die Gemeindeordonnanzen
der Tafel v. Heraclea« (1916) og »Heidelberger
Index zum Theodosianus« (1917). 1908
offentliggjorde G. i et Festskrift til P. Laband
Afhandlingen »Zur Universitätsverfassung«, i
»Mélanges P. F. Girard« I (1912), S. 505—22: »Zu den
XII Tafeln«. G. er Medredaktør af »Zeitschrift
der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte«,
hvortil han har været en flittig Bidragyder, bl.
a. ved Biografier af sin Lærer Th. Mommsen
(Bd XXV, 1904) og af E. I. Bekker (l. c. XXXVI,
1916).
Fz. D.
gradere, koncentrere en Opløsning, navnlig
en tynd Saltopløsning, ved at udsætte den i
fint fordelt Tilstand for Indvirkning af Luften,
hvorved der bevirkes en livlig Fordampning af
Vandet. Hertil benyttes et Graderværk,
der enten kan bestaa af et meget højt Stillads
af Bræder, udfyldt med Tjørnegrene, ned over
hvilke Opløsningen risler, ell. der kan i Stedet
for Tjørnegrene anbringes tynde Brædder,
opsatte saaledes, at Opløsningen faar den størst
mulige Vej at tilbagelægge (se Salt). Lignende
Apparater benyttes ogsaa ganske alm. til
Afkøling af Vand, navnlig brugt
Kondensationsvand. G. benyttes ogsaa ensbetydende med
legere, navnlig ved Møntmetaller, ligesom
den Behandling af en Guldlegering, hvorved
den forønskede Farve frembringes paa dennes
Overflade, undertiden kaldes Gradering.
K. M.
Graderjern er en med Tænder forsynet
Billedhuggermejsel, der bruges, efter at
Spidsmejselen har udført det groveste Arbejde.
A. Hk.
Graderværk, se gradere.
gradevole [gra’devole] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: behageligt, yndefuldt.
Gradient kaldes den Aftagen i Lufttryk (ved
Havets Overflade ell. i samme Højde o. H.),
som finder Sted i et vist Øjeblik ell. i et vist
Tidsrum, f. Eks. en Maaned, naar man fra et
Sted flytter sig lodret paa Isobarerne (Linier
med samme Lufttryk). Dens Størrelse er det
Antal Millimetre, Lufttrykket aftager paa en
Meridiangrad (se Vind).
(W. J-n.). D. la C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
