Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graakallen - Graakobbermalm - Graakridt - Graakvæg - Graal - Graalaks - Graamanganmalm - Graamejse - Graamelde - Graamos - Graapapegøje - Graa-Poppel - Graapære - Graaris - graa Salve - Graasei - Graasisik - Graasisken - Graaskimmel - Graaspurv - Graaspætte - Graasten (Skifre) - Graasten (Slot) - Graastener Æble - Graa Stær - Graasæl - graat - graat i graat - Graa Tornskade - Graavakke - Graavidje - Graaværk - Graa-Æl - Grabbe, Christian Dietrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Graakallen lige V. f. Trondhjem er et
meget besøgt Udflugtssted. Adgangen til det 570
m høje Fjeld er stadig forbedret; der er nu
anlagt en kørbar Vej næsten helt frem til
Toppen, hvor en Stenvarde betegner
Gradmaalingens trigonometriske Punkt. Fra G. er en
overmaade vid Udsigt over en større Del af
Trondhjemsfjorden og Fjeldene i V. og S. lige til
Snehætten. V. over ses Havet ved Froøerne.
I Sydøstskraaningen ligger Fjeldsæter
Sanatorium.
(J. F. W. H.). M. H.
Graakobbermalm, d. s. s. Falerts.
Graakridt, ældre Betegnelse for
Arnagerkalken. Se Danmark (Geologi).
Graakvæg, se Kvægracer.
Graal [gra’l], se Gral.
Graalaks (Salmotrútta), se Laks.
Graamanganmalm, Fællesnavn for
Mineralerne Pyrolusit og Manganit.
Graamejse, se Mejser.
Graamelde, se Atriplex.
Graamos, se Grimmia.
Graapapegøje, se Papegøjer.
Graa-Poppel, se Graa-Asp.
Graapære, se Pæretræ.
Graaris, se Pil.
graa Salve, d. s. s. Kvægsølvsalve (graa).
Graasei (Gadus virens), se Torsk.
Graasisik (norsk), se Irisk.
Graasisken, se Irisk.
Graaskimmel, se Lød.
Graaspurv, se Spurve.
Graaspætte, se Spætte.
Graasten (Kamp ell. Kampesten) er
en populær Betegnelse for Granit, Gnejs og
krystallinske Skifre; særlig anvendes denne
Betegnelse dog for løse Blokke af disse
Stenarter. G., som er opfiskede fra Havbunden,
kaldes ofte Søsten og anses for at være særlig
holdbare. Undertiden betegnes ogsaa de
mørkfarvede Blokke af Diorit og Basalt som G., men
disse gaar dog oftest under Navnet
Jernsten og er kendte for deres Sejghed. G. er
navnlig i ældre Tider blevet meget benyttede
som Bygningssten (bl. a. til Kirker) og til
Stendiger; i Nutiden anvendes de mest til Skærver.
J. P. R.
Graasten, Slot paa Nordsiden af Nybøl Nor,
oprindelig en Avlsgaard under Ahlefeldt’ernes
gamle Herresæde Søgaard. Den brændte 1599
og blev genopbygget af Gregorius v. Ahlefeldt
1616 noget længere mod N. end før. Hans v.
Ahlefeldt solgte den til Hertug Filip af
Glücksburg, der dog atter 1662 afhændede den til dens
tidligere Ejere. Efter Grev Karl v. Ahlefeldt’s
Død 1722 maatte hans Godser sælges, og
Hertug Christian August af Augustenborg
erhvervede ved denne Lejlighed 1725 G. tillige med de
søgaardske Godser. 1852 blev G. tillige med de
andre augustenborgske Besiddelser dansk
Statsejendom. Efter 1864 har Preussen tilbagegivet
Slægten G., og dette tilhører nu Hertug
Ernst Günther af Schleswig-Holstein. 1864
havde Prins Friedrich Carl af Preussen
Hovedkvarter paa G. under Dybbøls Belejring. — Det
gl. G. nedbrændte 1757, men blev straks
genopført af Hertug Frederik Christian. 1842
undergik det en større Ombygning. I den ene
Fløj findes Slotskapellet, der benyttes som
Sognekirke.
B. L.
Graastener Æble, se Æbletræ.
Graa Stær, se Stær.
Graasæl, se Sæler.
graat kalder man et Legeme, der indsuger
en kendelig Mængde af alle de Lysarter, der
træffer det, og som indsuger nogenlunde
ligelig, saa det Lys, der kastes tilbage fra
Legemet ell. gaar igennem det, ikke faar nogen
udpræget Farve. G. kan have alle Afskygninger
mellem sort og hvidt, men viser tillige ofte
Spor af en ell. anden Farve, hvorfor man taler
om gulgraat, blaagraat o. s. v. Et fuldkommen
farveløst g. faar man ved at blande et rent
hvidt Farvestof med et rent sort, f. Eks.
Zinkhvidt med Kønrøg, ell. ved at lægge et tyndt
Lag Tusk paa hvidt Papir.
K. S. K.
graat i graat, se Camaïeu.
Graa Tornskade, se Tornskader.
Graavakke er hyppigst graalige, snart
sandstens- ell. konglomeratagtige, snart skifrede
Stenarter, der bestaar af Brudstykker af
Kvarts, Skifer o. a. Stenarter og Mineraler, der
sammenkittes af et mer ell. mindre kiselholdigt
Bindemiddel. G. optræder navnlig i de ældre
palæozoiske Formationer, som derfor i ældre
Tid hyppig sammenfattedes under Betegnelsen
Graavakkeformationen. Som et Eks.
paa G. kan nævnes de grønne Skifere paa
Bornholm.
J. P. R.
Graavidje, se Pil.
Graaværk, Egernskind, er et
udmærket Pelsværk, der hovedsagelig faas fra
Sibirien, hvorfra der aarlig udføres 6—7 Mill. Stkr.
Den bedste Del er Ryg- og Sidestykkerne, af
hvilke igen de største og de mørkegraa
vurderes højest. De røde og rødlige Skind har
ringere Værdi, ligesom de oftest hvide
Bugstykker, der mest benyttes til For i Damekaaber.
Sjældenheder er de helt hvide, sorte og
stribede Skind. Hovederne benyttes ogsaa til
Forværk, idet de ved Sammensyning giver et
meget smuk Mosaikmønster. Halerne sammensnos
2—3 Stykker meget fast, saa de ligner en
enkelt, fyldig Hale, og benyttes til Halskraver,
ligesom de ogsaa farves og bruges sammen med
andet Pelsværk. I øvrigt anvendes Halehaarene
til Malerpensler.
K. M.
Graa-Æl (Alnus incana) er ved at fortrænge
det mindre træffende og mindre sprogrigtige
»Hvid-Æl«.
C. V. P.
Grabbe, Christian Dietrich, tysk
dram. Digter, f. i Detmold 11. Decbr 1801, d.
smst. 12. Septbr 1836. Hans Fader var
Tugthusforvalter i den lille By, og Sønnens Barndom
forløb derfor under mange pinlige Indtryk.
Allerede som Skoledreng begyndte han at digte
og følte sig især draget mod de gr. Tragikere.
1819 rejste han til Leipzig for efter sine
Forældres Ønske at studere, kom derfra til Berlin,
hvor han i Selskab med Heinrich Heine,
Ludwig Robert, Uechtritz o. a. digterisk begavede
Ynglinge levede et lystigt Ungdomsliv. Senere
tog han til Dresden for at interessere Tieck for
sin Skuespillerbegavelse, som G. havde store
Tanker om, og for at høre hans Dom om sin
første store Tragedie »Herzog Theodor von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
