Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gossner, Johannes Evangelista - Gossner'ske Mission, Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som en skattet Prædikant og Sjælesørger og
en ivrig Arbejder for Indre- og Ydre Mission.
Han udgav fl. Prædikensamlinger (»Sammlung
gedruckter und ungedruckter Predigten« [1838],
»Evangelische Hauskanzel« [1843]), som fik stor
Udbredelse. Gennem en meget udstrakt
Brevveksling virkede han i vide Kredse som
Sjælesørger. Desuden var han utrættelig for at
fremme Fattig- og Sygeplejen i Berlin. 1837 fik han
Elisabeth-Hospitalet oprettet ved frivillige
Gaver. Endnu større Bet. fik han ved sit Arbejde
for Ydre Mission.
1846 nedlagde han sit Arbejde ved
Bethlehems-Kirken; men han vedblev lige til sin Død
at virke som Præst ved Elisabeth-Hospitalet
og som Leder af den G.’ske Mission (s. d.), og
begge disse Virksomheder blev fortsatte og
udvidede efter hans Død, ligesom en Del af hans
Skr endnu bestandig udkommer i ny Udg. (Litt.:
J. D. Prochnow, »J. G. Biographie aus
Tagebüchern und Briefen«, I—II [Berlin, uden
Aarstal]; H. Dalton, »J. G.« [Berlin 1874, 3.
Udg. 1898]).
L. B-n.
Gossner’ske Mission [’gås-], Den, har sit
Navn efter sin Stifter, Johannes Gossner.
Allerede som kat. Præst havde G. med Interesse
fulgt den evangeliske Mission og fortalt om den
ved de Møder, han holdt i sit Hjem, og efter
at være blevet luthersk Præst i Berlin traadte
han (1831) ind i Bestyrelsen for det 1824
oprettede »Berliner Missionsgesellschaft«. Fra 1834
udgav han Bladet »Die Biene auf dem
Missionsfelde«, der fik stor Udbredelse. 1836 traadte
han ud af Bestyrelsen, fordi han var utilfreds
med, at der blev krævet en videnskabelig
Uddannelse af Missionærerne, og at man vilde
anvende mange Penge til Opførelsen af et stort
Missionshus i Berlin. Allerede n. A. begyndte han
at udsende unge vakte Haandværkssvende som
Missionærer uden nogen indgaaende teol.
Uddannelse. Det var ikke G.’s Mening at ville
oprette et selvstændigt Missionsselskab, men for
at sikre Arbejdets uforstyrrede Fortsættelse
blev han nødt til at organisere det som et eget
Missionsselskab (1842). Fra sit 64. til sit 84. Aar
ledede G. selv Arbejdet og var, som han sagde,
»Inspektør, Husfader, Sekretær, Pakæsel, alt i
een Person«. Han førte alle Bøgerne og hele
Korrespondancen, ligesom han alene skrev »Die
Biene«. Hans Personlighed øvede saa stor
Indflydelse paa Ungdommen, at han aldrig
manglede Missionærer. I alt udsendte han i disse
20 Aar ikke mindre end 141 Missionærer til
forsk. Steder i eng. og nederlandsk Indien,
Australien og Vestafrika. Adskillige af dem
traadte senere i andre Selskabers Tjeneste.
Efter G.’s Død (1855) gik Ledelsen af
Missionen over til en Bestyrelse med
Generalsuperintendent Büchsel til Formand. Bl. de
hjemlige Ledere af Arbejdet fik Karl Plath, som
var Inspektør 1871—1901, størst Bet.
Efterhaanden indsaa man det upraktiske i Gossner’s
særlige Grundsætninger (at Missionærerne
ingen teol. Uddannelse behøvede, at de ikke
skulde have nogen bestemt Løn, men leve i
apostolisk Fattigdom og fortjene Føden ved deres
Hænders Gerning), og nu er »Den G. M.« ikke
væsensforskellig fra andre tyske
Missionsselskaber. I vore Dage arbejder den udelukkende
i Indien. Dens første Missionsstation var
Ghazipur ved Ganges. Denne
Ganges-Mission er kun gaaet langsomt fremad og talte
før Verdenskrigen kun c. 700 Kristne. Langt
større Bet. fik Arbejdet bl. Kolerne i Chota
Nagpur i Bengalen. Kolerne hører til Indiens
Urbefolkning, men i Tidens Løb er de kommet
under et hensynsløst Tyranni fra de
indvandrede Hinduers Side. Følelsen af Nød og
Undertrykkelse bidrog til at gøre dem
modtagelige for Evangeliet. 1845 begyndte Missionen i
Hovedstaden Ranchi. 1850 blev de 4 første
Koler døbt. De nyvundne Kristne viste stor Iver
for at vinde deres Landsmænd, og der rejste
sig snart en kristelig Bevægelse, hvis Motiver
dels var religiøse (Længsel efter at frigøres fra
Frygten for Dæmonerne), dels sociale (Haab
om at faa Hjælp fra Missionærerne mod deres
Undertrykkere). Til Gengæld søgte de
hinduistiske Grundejere ved alle Midler at slaa
Bevægelsen ned, og de kristne Koler fik ofte
Lejlighed til at lide for deres Tro, ikke mindst
under den store Militæropstand 1857. Efter at
Opstanden var dæmpet, tog den kristne
Bevægelse stærkere Fart; men det kom ofte til
Stridigheder og Slagsmaal mellem Kolerne og
de hinduistiske Grundejere og Forpagtere, og
de eng. Embedsmænd tog mere og mere Parti
imod Kolerne. Foruden ved disse Uroligheder
blev »Den G. M.« hemmet ved Stridigheder, dels
mellem Missionærerne og Bestyrelsen i Berlin,
dels mellem Missionærerne indbyrdes. 1868
traadte 6 af de ældre Missionærer ud og
sluttede sig til den eng. højkirkelige Mission
(Society for the Propayation of the Gospel); en
Del af de kristne Koler lykkedes det dem at
faa med sig. Efter dette Brud er »Den G. M.«
kommet ind i sundere Baner. Ny
Missionsstationer er anlagte, ja fra Chota Nagpur er
Missionen i den sidste Menneskealder blevet
udvidet mod S. og SV. (til Gangpur, Biru og
Jaspur), ligesom der ogsaa er optaget et
Arbejde bl. de mange Koler, som er udvandrede
til Tehaverne i Assam.
For at hæve Befolkningen har Missionen
oprettet c. 300 Skoler, som understøttes af
Regeringen. I Ranchi er der Uddannelsesanstalter
for indfødte Præster og Lærere. Missionærerne
har udg. Skolebøger, Sangbøger, teol. Skr,
Overs. af Ny Test. samt Grammatik og Ordbog
paa de Indfødtes Sprog (Muhdari og Urao).
Ogsaa Lægemission anvendes. I Purulia er der
et Asyl for c. 700 Spedalske, det største i hele
Indien.
Foruden den anglikanske er der ogsaa en
rom.-kat. Modmission, der ledes af Jesuitter,
som søger at faa evangeliske Koler til at gaa
over ved at give dem Penge og love dem, at
de ikke behøver at lade være med at drikke
Risbrændevin, hvad de evangeliske
Missionærer har forbudt for at bekæmpe Folkets
indgroede Hang til Drikfældighed. Trods alle
Vanskeligheder gik »Den G. M.« stærkt frem, saa
at den, før Verdenskrigen begyndte, var den
største tyske Missionsvirksomhed i Indien og
talte c. 100000 Kristne. 1915, da »Lusitania«’s
Undergang ogsaa i Indien havde fremkaldt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
