Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gorm den Gamle - Gornergletscheren - Gorod - Gorodez - Gorodischtsche - Gorodnja - Gorodok - Gorontalo - Gorostiza, Manuel Eduardo de - Gorove, Stefan - Gorresio, Gaspare - Gorst, John Eldon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Skygge for sin Hustru, Tyre Danmarksbod.
I G.’s Levetid var det, at Tyre udbedrede
Danevirke, og G. satte »den lillfe Jællingsten«
som Æresminde over hende. Senere opstod det
Sagn, at G. døde først, af Sorg over sin Søn
Knud’s Død, som Tyre meddelte ham i Form
af Fortællingen om den hvide og den graa Høg.
Sagnet gjorde ham ogsaa til Kristenforfølger,
sikkert med Urette, eftersom han modtog den
hamburgske Ærkebiskop Unni godt; men
Hedning var han, og han og hans Dronning
højlagdes paa hedensk Vis i to mægtige Gravhøje
ved Kongsgaarden Jælling, hvor deres Søn
Harald Blaatand rejste den store Jællingsten over
dem. G. havde Sønnerne Knud Dana-ast, som
skal være faldet paa Vesterlandstog, og Harald
Blaatand, som blev en af Danmarks
betydeligste Konger, muligvis ogsaa Toke, om hvis Fald
i Sverige fl. Runestene fortæller.
H. O.
Gornergletscheren [’gårnər-], en af de største
Gletschere i Schweiz (Kanton Wallis), paa
Nordsiden af Monte Rosa-Massivet, opstaar nær ved
den ital. Grænse mellem Cima di Jazzi og
Jägerhorn og modtager fl. Isstrømme fra Monte
Rosa, Breithorn, Klein Matterhorn og
Theodulhorn. G. ligger 3800—1900 m o. H., er 13
km lang og indtil 2,5 km bred. Dens Afløb
Mattervisp ell. Viège de Zermatt er en
Hovedaare af Rhônes Biflod Viège. Ved sin Udtræden
af den prægtige Gletscherport strømmer
Mattervisp ind i Gornerkløften, en af
Zermatt-Dalens Seværdigheder.
G. Ht.
Gorod [’gåråt], russ. Ord, betyder By, Borg
(Novgorod, den ny By), bøhmisk hrád, serb.
grad. Opr. Bet. er »det omgærdede«, litavisk:
gardas, »Kvægfold«. — Smlg. dansk: Gaard.
H. C-e.
Gorodez [gara’dæts], se Kasimov.
Gorodischtsche [gara’di∫t∫æ], Kredsby i
Østrusland, Guv. Pensa, har 3 Kirker, betydelig
Klædefabrikation, Brændevinsbrænderi og c.
4000 Indb.
G. Ht.
Gorodnja [ga’rådnja] (Horodnja), Kredsby
i Sydrusland, Guv. Tschernigov, 57 km NØ. f.
Byen Tschernigov ved Jernbanen
Libau—Romny, med 3 Kirker og c. 4000 Indb.
G. Ht.
Gorodok [gara’dåk], Kredsby i Vestrusland,
Guv. Vitebsk, ved Nestschedra og Goroshanka,
har en gr.-kat. og en rom.-kat. Kirke,
Garverier og C. 5000 Indb.
G. Ht.
Gorontalo, Gunong Tello, By paa
Sydkysten af Øen Celebes’ nordlige Halvø, lidt
oven for Mundingen af Floden G. i
Tomini-Bugten. 8000 Indb. G. er Sædet for en holl.
Vasalfyrste.
M. V.
Gorostiza [gårå’stiþa], Manuel Eduardo,
de, spansk Digter, f. 1791 i Veracruz, d. 1851 i
Tacubaya ved Meksiko. I sin Ungdom opholdt
han sig i Spanien, men emigrerede derfra i
Restaurationsaaret 1823; siden var han
meksikansk Diplomat, Gesandt i London og i Paris,
endelig Medlem af Meksikos Statsraad samt
Teaterdirektør. Medens hans Lyrik er
ubetydelig, indlagde han sig ikke ringe og fortjent
Ære som dram. Forf. Som saadan hører han
nærmest til L. F. de Moratin’s
klassisk-rationelle Skole, og han giver gerne
Romantismen Hib, naar han kan komme til, saaledes
i Contigo pan y cebolla (1833), som Scribe
efterlignede i Une chaumière et son coeur. G.
besidder Vid og Iagttagelsesevne, og han er en
god Skildrer af Datidens daglige Liv; men hans
Smag er ikke fin, han forfalder ofte til det
karikaturmæssige, og hans Stykker er
temmelig ensformig anlagte. Som det bedste anses
Indulgencia para todos (1825), bearbejdet paa
Tysk af Laube i »Cato von Eisen«; desuden
kan fremhæves Don Dieguito og Tal para cual
ó los hombres y las mujeres. G.’s Teatro
escogido udkom i 4 Bd (Bryssel og Paris 1825—26).
Nyeste Udg. Obras, i 4 Bd (Madrid 1899—1902).
En Broder til G., Pedro Angel G., var
ligeledes Lystspildigter.
E. G.
Gorove [’gorovæ], Stefan, ung. Statsmand
(1819—81), sluttede sig tidlig til Kossuth og
valgtes 1848 til Rigsdagen. Her hørte han dog
til den maadeholdne Side og foreslog en nøje
Forbindelse med det paatænkte tyske Rige.
Apr. 1849 tog han Del i Ungarns
Uafhængighedserklæring og maatte derfor Aug. over
Tyrkiet flygte til Frankrig. 1856 vendte han hjem,
sluttede sig i Rigsdagen 1861 til Deak’s
Bestræbelser og var 1867—71 Minister først for
Handel og Landbrug, senere for
Samfærdselsvæsenet. Indtil sin Død hørte han til det
liberale Partis ledende Mænd.
E. E.
Gorresio, Gaspare, ital. Sanskritist
(1808—91), studerede i Turin og Wien, blev 1832
Prof. i Historie ved Militærakademiet, 1834 i
Filologi ved Univ. i Turin. Senere studerede
han i Paris Sanskrit under Burnouf og
Kinesisk under Stanislas Julien. 1852 kom han
hjem og blev Prof. i Sanskrit ved Univ. i
Turin (den første i Italien), senere Bibliotekar.
Hans Hovedværk er Udg. af »Rāmāyaṇa« med
ital. Overs. (10 Bd, Paris 1843—58) samt
»Uttarakāṇḍa« (sidste Del af »Rāmāyaṇa«) med
Overs. og Kommentar (Paris 1867—70).
Talrige Afh. i Turin-Akademiets Skr.
(S. S.). D. A.
Gorst [gå.əst], John Eldon, Sir, engelsk
Statsmand, f. 1838, d. 4. Apr. 1916, studerede
i Cambridge og var 1861—63 Civilkommissær
paa Ny Zeeland, skildrede 1864 Kampen her i
Skr. The Maori King. 1865 blev han Sagfører
i England og var 1866—68 konservativt
Medlem af Underhuset. I de flg. Aar tog han
virksom Del i Partiets Genoprejsning efter
Nederlaget 1868 og i dets Sejr ved Valgene 1874.
Selv havde han Sæde i Underhuset 1875—1905
(siden 1892 valgt af Cambridge Univ.), var 1880
Fjerdemand i det ny »fjerde Parti« (med A.
Balfour og Randolph Churchill) og 1884
Medstifter af Primrose League. Juni 1885—Jan. 1886
var han Solicitor general og blev Juli 1886
Understatssekretær for Indien, hvilken Post han
1891 ombyttede med Stillingen som
Finanssekretær. Desuden var han 1890 Medlem af
den Arbejderkonference, som den tyske Kejser
samlede i Berlin. Som ægte Tory-Demokrat
virkede han ivrig for at sikre Fattigfolk Husly og
fremme deres Børns Vel. Aug. 1892 afgik han
med Salisbury’s Ministerium, men indtraadte
Juni 1895 igen i Statsstyrelsen som Leder af
Undervisningsvæsenet; han fik 1899 det
tidligere »Udvalg af Gehejmeraadet« omdannet til
et selvstændigt Ministerium (Board of Education).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
