Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gopler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talrige smaa, tragtformede Mundaabninger i
Armenes yderste Del, som ved Kanaler fører
ind til Maverummet. Dyrene er udprægede
Planktonædere, og Fordøjelsen foregaar for
største Delen ude i Armene. Det af Inderlaget
beklædte Maverum, det saakaldte
Gastrovascularrum, kan deles i et fordøjende Fællesrum
i Midten (Centralmaven) og et Antal Siderum,
Mavelommer og Radiærkanaler, der udgaar
derfra og fører den med Vand blandede
fordøjede Føde om i Legemet ved
Inderlagscellernes Fimrebevægelser. Hos Scyphopolyppen er det
de 4 Mavelister, der danner Maverummene;
hos de lavest staaende Storgopler har vi nu
ganske lignende Mavelister bevaret hele Livet
igennem, og Mavesækkene opstaar nu ved, at
Listerne bøjes sammen og vokser sammen paa
en kortere ell. længere Strækning. Hos den
simpleste af alle kendte Storgopler, som
derfor maa antages at staa den fælles Stamform
nærmest, finder denne Sammenvoksning kun
Sted i en lille Plet paa hver Maveliste, den
saakaldte Septalknude, og der dannes herved 4
brede Maverum, der er meget ufuldkomment
adskilte, idet de baade over og under
Knuderne staar i aaben Forbindelse med hverandre;
hos Bægergoplerne finder denne
Sammensmeltning Sted i næsten hele Mavelistens Længde,
saa der i St f. Septalknude findes 4 lange
Septallister, der dog ikke naar helt ud til
Klokkeranden, saa der mellem dem findes 4 næsten
helt adskilte Maverum, der kun i Randen bliver
forbundne ved en smal Ringkanal; hos
Periphylla er endnu Septalknuderne bevarede, men
nær Klokkens Rand finder en
Sammensmeltning Sted paa 16 ell. fl. St., idet Inderlagets
øverste og underste Lag lægger sig sammen
og danner en fælles Entodermplade, der i hvert
Fald til en Begyndelse er dobbelt og bliver
indlejret i Mellemlaget. Hos den højeste
Afdeling (Discomeduserne) er det den eneste Form
for Sammenvoksning, idet Septalknuder
mangler ell. kun findes forbigaaende paa et tidligt
Trin. Derved opstaar den indviklede Form,
Kanalsystemet antager hos de fleste Storgopler,
snart er de sammensmeltede Striber smalle og
naar helt ud til Randen, saa der dannes brede
Maverum, der ikke er forbundne ved nogen
Ringkanal (Pelagia, Cyanea), snart er det
bredere Flader, der kun lader en Ringkanal i
Randen og smalle, gaffeldelte og ofte
sammenløbende Radiærkanaler fri imellem sig
(Aurelia); saaledes faas lign. Forhold som hos
Smaagoplernes Meduser, hvor dog Radiærkanalerne
er ugrenede og sædvanlig kun 4 i Antal.
Nærmest Centralmaven findes dog hyppigst mere
rummelige Mavesække (4 hos Aurelia). I
Maverne findes de for disse ejendommelige
Mavetraade, de er bevægelige, med en kirtelrig
Entodermbeklædning; deres Sekret antages at
understøtte Fordøjelsen. Er Mavelister til
Stede, findes Traadene altid paa disse, Tessera har
kun 4, Bægergopler et stort Antal langs hele
Mavelisten. Hos Discomeduserne findes
Mavelister som omtalt kun i Scyphistomastadiet; ved
Tværdeling fordeles Moderdyrets Maveliste
mellem den hele Række unge G., der opstaar af
det, og disse Delingsstykker bliver til den unge
G.’s første Mavetraade; hos enkelte simple
Former er der stadig kun 4; men hos de fleste
tiltager de stærkt i Antal og danner 4 Grupper i
Interradierne paa Maverummenes Inderflade
paa den indre Flade af Kønskirtlerne, hvis
Bugtninger de følger. En Gataabning mangler,
derimod har man i Skiveranden hos visse
Storgopler (Aurelia) ligesom hos adskillige
Smaagopler fundet Porer, der tydes som
Urinorganer. Randtentaklerne er solide hos Tessera,
men ellers hule og staar i Forbindelse med
Kanalsystemet; oftest er de tæt besatte med
Neldeceller. Rhizostomerne mangler dem, hos
andre er der kun 4 ell. 8 (Pelagia), med 8
begynder ogsaa Ephyralarven hos Aurelia o. a.; men
hyppigst tiltager Antallet stærkt; de kan danne
8 Bundter som hos Bægergoplerne (Lucernaria)
ell. hos Cyanea, hvor de er rykkede ned paa
Skivens Underside, hos Aurelia rykker de op
paa Oversiden. Nervesystemet bestaar af
Centra ved Grunden af Sansekolberne, de staar i
Forbindelse med hverandre ved Nervefletværk
i Undersidens Muskulatur; en egentlig
Nervering som hos Smaagoplerne findes kun hos
enkelte. Kønsstofferne udvikles altid i Inderlaget,
Organerne er oftest store og paafaldende
farvede, hos Discomeduserne er det kruset
foldede Baand, der sidder over ejendommelige
Hulheder fra Skivens Underside
(Subgenitalhulerne); der er næsten altid 4 til Stede i
Interradierne afvekslende med Armene;
Indervæggen i Hulrummet ind mod Maverummene er
meget tynd, og paa denne Skillevæg sidder
Kønskirtlerne, som foldes under Væksten, og
Folderne kan snart vokse ind i Maverummet,
men dog oftere ind i Subgenitalhulerne og kan
gennem disses Aabninger hænge langt ned som
4 mægtige, foldede Sække (Cyanea, Pelagia), de
har maaske da tillige Bet. for Aandedrættet.
Ved Bristning udtømmes Kønsstofferne i
Maven og kommer ud gennem Munden, men ofte
udvikles Æggene paa Stedet ell. som hos
Aurelia i smaa sækformede Udposninger, der
danner sig fra de Furer, der løber paa den
indvendige Side af Mundarmene; hos andre
Former i lign. Udposninger fra Radiærkanalerne.
Mediiserne er særkønnede, Kønnene adskilles,
væsentlig kun ved forsk. Farve af
Kønsorganerne; enkelte Arter er dog Hermafroditter. Ungen
er en Planula, hos Pelagia udvikler den sig
direkte til en ny Meduse, men i Reglen findes
et Generationsskifte hos Discomeduserne;
Planula sætter sig fast, og om Munden dannes først
ud for Mundkorsets Grene (radialt) 4 Arme,
mellem disse (interradialt) 4 andre og endelig
endnu 8, og saaledes udvikles den 16-armede
Scyphistoma. Af Storgopler kan nævnes den
oftere omtalte Tessera, som er fritsvømmende.
Af Bægergoplerne (Lucernaria) har vi ved vore
Kyster et Par Arter, navnlig i
Bændeltangbæltet. Som ved Pelagia er Udviklingen direkte,
men her er den kønnede Form nærmest en
ejendommelig Udvikling af Scyphistoma. De er
fastsiddende, men kan dog flytte sig,
Skærmranden gaar ud i 8 korte Arme, hver med et
Bundt Tentakler med knopformet Hoved;
Periphylla har en høj klokkeformet Skærm med en
dyb Indsnøring rundt om; i Randen sidder er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
