Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 889 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goos, August Herman Ferdinand Carl - Goose Lake - Goosen - Gopher - Gopicandana - Gopi'er - Goplelus - Goplepolypper - Gopler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Retsvidenskabens Grundbegreber og i øvrigt
af ethvert retsligt Begreb, der kom i Berøring
med hans Sonde, den største jur. Systematiker,
Danmark hidtil har kendt. Ved sin 80-aarige
Fødselsdag 1915 hyldedes han af en Række
Retsforskere som Nordens første Retslærde
efter A. S. Ørsted, se »Ugeskr. f. Retsvæsen«, 1915,
S. 1—24, og »Nordisk Tidsskr. f. Strafferet«,
III (1915), S. 1—155. En udførlig Bibliografi blev
samtidig givet af Frantz Dahl i »Ugeskr. f.
Retsvæsen«, l. c. S. 24—32. (Af Litt.
fremhæves: Francis Hagerup i »Nordisk
Tidsskr. f. Strafferet«, III [1915], S. 1—21;
Johan C. W. Thyrén, l. c. S. 22—24; Frantz
Dahl, l. c. S. 25—55; Samme, i »Tilskueren«
I [1918], S. 125—35; Samme, i »Nordisk
tidskrift för vetenskap. konst och industri« [1918],
S. 111—21; Johannes Steenstrup, i
»Videnskabernes Selskabs Oversigt« [1918], S.
55—63; Viggo Bentzon, i »Tidsskr. f.
Retsvidenskab«, XXXI [1918], S. 1—27;
Samme, i »Festskrift, udg. af Kbhvn’s Univ. Novbr
1918«, S. 123—35).
Fz. D.

Goose Lake [’gu.s-’£e_ik], Indsø i U. S. A.,
ligger i den nordøstlige Del af Staten
California paa Grænsen til Staten Oregon. Den er
c. 500 km² stor, ligger 1463 m o. H. og er uden
Afløb til Havet.
H. P. S.

Goosen [go.s_ə(n)], Goshen, en 1883
oprettet Boerrepublik i Sydafrika, laa paa
begge Sider af 26° sydlig Br. ved Vestgrænsen
af den sydafrikanske Republik (Transvaal) og
havde et Areal paa 6790 km² med 17000 Indb.,
hvoriblandt 2000 Boerer og 15000 Barolong.
Allerede 1884 stilledes den dog under
Administration af Kaplandet og har siden udgjort en
Del af Britisk-Betschuanaland. Hovedby er den
vigtige Handelsplads Mafeking, der er
Station paa den fra Kimberley og N. paa gaaende
Jernbane.
C. A.

Gopher [eng. ’go_ufə], det amer. Navn
(Pocket-G.) paa en Del Gnavere af Marsvinets
Størrelse, henhørende til Fam. Geomyidæ; udbredt
i de indre Dele af Nordamerika fra Kanada
til Costa Rica, særlig alm. i de vestligere Stater
og i Meksiko. Gravende Dyr, der tilbringer hele
deres Liv under Jorden, hvor de udgraver
Gange og skyder Jorden op som »Muldvarpeskud«.
Kroppen noget muldvarpeagtig, tyk og plump,
dækket af en kort, tæt Pels, oftest mørkegraa,
rødbrun ell. gulbrun. Halsen kort og tyk;
Benene korte, Forlemmerne kraftige
Graveredskaber med mægtige, krumme, lange, spidse
Kløer paa de børsteklædte 5 Fortæer;
Fodsaalerne nøgne. Halen af Kroppens halve
Længde, tyk, næsten nøgen og meget følsom, skal
anvendes som Føleorgan. Øjne og Øren smaa,
de sidste helt skjulte i Pelsen.
Gnavefortænderne umaadelig store, brede og kraftige, ofte
længdefurede; bruges bl. a. til at løsne Jorden
under Gravningen. Ovenpaa Snuden ofte en
nøgen, forhornet Hudplade, fremkommen ved, at
Dyret bruger Snuden til at presse den løsnede
Jord foran sig ud af Gangen. Ejendommelige
for G. er deres store indeni haarklædte
Kindposer, der strækker sig helt hen til Skuldrene og
fortil munder ud uden paa Kinderne i en
haarklædt nedadvendt Længdespalte paa hver Side;
dens forreste Del kan krænges ud, og hele
Sækken er i høj Grad udvidelig. Den bruges til
Opsamling af Føde, ikke, som tidligere
antaget, til Transport af løsnet Jord. Den i
Øjeblikket overflødige Føde puttes ved Poternes
Hjælp ind i Kindposerne og presses atter ud
igen med Poterne. Føden: Rødder, Knolde, Løg,
kødfulde Plantedele o. l.; ofte skadelige, idet
de fortærer Kartofler o. l. og gennemroder og
opkaster den dyrkede Jord. Mest kendt er
den største af de c. 35 kendte Arter, Geomys
bursarius, udbredt i Øvre Mississippis
Flodlande. Kroplængde 20 cm, Halen 10 cm. Pelsen
mørk olivenbrun ell. kastaniebrun, Bugen
lysere. (Litt.: H. Merriam, Monographic
Revision of the Pocket G. North American Fauna
Nr 8, 1895).
R. Hg.

Gopher.

Gopīcandana (»Hyrdinde-Sandeltræ«), en
Slags hvid Jord, hvormed Vishṋuïtterne maler
deres Mærker (se Citraga) paa Ansigt, Bryst
og Arme; den bedste Slags skulde egl. komme
fra Dvārakā fra den Dam, hvor Gopī’erne
druknede sig, da de hørte om Kṛishṇa’s Død.
(S. S.). D. A.

Gopī’er (»Hyrdinder«), i Hinduismen
Hyrdinderne i Vṛindāvana, som Kṛishṇa og hans
Broder Balarāma forlystede sig med i deres
tidligste Ungdom. Dette forklaredes mystisk om
Sjælens Forhold til Gudedommen (jfr
Bhakti). Beskrivelserne blev snart tøjlesløse og
udskejende. Hos Sekten Vallabhācārya holdes der
Forsamlinger, hvor de efterligner Kṛishṇa’s og
G.’s Lystigheder med den mest vidtdrevne
Tøjlesløshed, og der er andre vishnuitiske Sekter,
hvor det ikke er meget bedre (jfr.
Caitanya). Der holdes en aarlig Fest,
Rāsayātrā, til Minde om Kṛishṇa’s Dans med G.,
som bliver fremstillet dram. Den fornemste af
G. er Rādhā (jfr. Gītagovinda), der af
sine Dyrkere sættes næsten lige saa højt som
Kṛishṇa; ifølge Vallabhācārya’erne f. Eks. er
hun opstaaet i Goloka (jfr Gaṇeça) af
Kṛishṇa’s venstre Side, og af Porerne i hendes
Hud opstod igen 300 Mill. G. som hendes
Ledsagere; de blev inkarnerede som Hyrdinder i
Vṛindāvana sammen med Kṛishṇa, jfr.
Gopīcandana. (Litt.: Hauvette-Besnault’s
Uddrag af Bhāg. Pur., Bog X, i Journal
Asiatique, Vol. V, 5. Serie, 1865).
(S. S.). D. A.

Goplelus, se Amfipoder.

Goplepolypper, se Gopler.

Gopler (Hydrozoa) er en Klasse af
Polypdyrenes Række (Coelenterata). De er i
Reglen af streng straaleformet Bygning, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>