Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gongora y Argote, Luis de - Gongorisme - Goniaster - Goniatites - Gonidier - Goniometer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
d. smst. 24. Marts 1627. Som Søn af en fornem
Adelsmand, der var Dommer i G.’s Fødeby,
skulde han være jur. Embedsmand, men
Retsvidenskab, som han skulde studere fra sit 15.
Aar ved Salamancas Univ., var ham en Plage;
derimod røbede han tidlig stærkt Hang til
Digtekunsten, og denne fængslede ham snart
fuldstændig. Udkommet fik han imidlertid ikke
derved, om end et betydeligt Navn; Familien
slog Haanden af ham, det blev ham mere og
mere vanskeligt at skaffe sig sit Livsophold, og
efter at have tilbragt en Del Aar i Córdoba lod
han sig, 25 Aar gl, optage i Gejstligheden
(Præst blev han dog først senere). Der tildeltes
ham et lille Præbende, men det forslog ikke,
og han prøvede da sin Lykke i Madrid, hvor
han boede til Stadighed fra 1612, efter en Del
Aar tidligere at have haft et Sammenstød med
sine gejstlige Overordnede. Der tog Hertugen
af Lerma sig af ham, han blev Æreskapellan
hos Filip III samt nød stor Anseelse i
Hovedstadens litterære Kredse; Hertugen af Olivares,
Lerma’s Efterfølger som Premierminister,
gjorde ogsaa en Del for G.; men da blev denne
meget syg, mistede Hukommelsen og begav sig
tilbage til Córdoba, hvor han døde efter ikke
lang Tids Forløb. — G. har som Digter ikke
noget godt Navn i Verdenslitteraturens
Historie, men er i Virkeligheden meget bedre end
sit Rygte. Gongorisme er blevet en
Fællesbetegnelse for kunstlet, søgt og spidsfindig Stil,
og det er ogsaa den, som træffes i G.’s senere
Værker, idet han i saa Henseende fulgte en ny
Strømning, der gik gennem hele Europa, og
som i Italien repræsenteres fornemmelig ved
den ultramaniererte Giambattista Marini. Sine
egne Særmærker har dog Gongorismen,
navnlig ved den latiniserende Sprogform og i
Andelsen af Metaforer. Men selv hvor G. benytter
denne utaalelige estilo culto (den »dannede«
Stil), som dens Tilhængere, »Culteranisterne«
(s. d.) yndede at kalde den, kan man ikke
undgaa at bemærke hans sjældne Digterbegavelse.
Denne fremtræder dog ganske
anderledes i hans Ungdomspoesi, mest
friske, yndefulde og lunefulde Sange i
Folkestil, som er noget af det bedste,
den sp. Nationallitteratur ejer. Det er
i Digtene Fâbula de Polifemo y
Galatea og Fâbula de Piramo y Tisbe, i de
saakaldte »Soledades« (en Slags
ustrofiske, rimede Vers, hvis Linier har
forsk. Længde) og i en Del mindre
Digte, at den gongoristiske Svulst
breder sig. P. Gr. a. deres Dunkelhed
blev disse Arbejder tidlig forsynede
med lærde Fortolkninger af G.’s
Beundrere, men disse var tillige hans
Efterlignere, og Kommentaren trænger
derfor ofte selv til Kommentar. Af
G.’s Digterværker udkom 1. Udgave
med Titelen Todas las obras de D. Luis
de G., en varios poemas, recogidos par D.
Gonzalo de Hozes y Córdoba (Madrid 1634,
Kvart). Nyere Udvalg i 32. Bd af
Rivadeneyra’s Biblioteca de autores españoles (Madrid
1854). Men den bedste og nyeste Udg. er af
R. Foulché-Delbosc (Paris u. A.; d. e. Biblioteca
hispanica, XVI og XVII), med Titlen Obras
poéticas. (Litt.: Churton, G. [2 Bd,
London 1862, med Portræt]; L. P. Thomas, Le
lyrisme et la préciosité cultistes en Espagne
[Halle og Paris 1909]; Samme, G. et le
gongorisme considérés dans leurs rapports avec le
marinisme [Paris 1911]).
E. G.
Gongorisme [gåŋgå’rismə], se Gongora.
Goniaster, se Søstjerner.
Goniatites, se Ammonitter.
Gonidier betegner i Morfologien a) hos flere
blomsterløse Planter en særegen, ikke ved
Befrugtning ell. Kopulation dannet og heller ikke
i specielle »Frugter« ell. »Frugtlegemer«
opstaaet, men rent vegetativt dannet Art af
Formeringsceller (altsaa = Yngleceller, f. Eks. hos
visse Mosser, Tetrasporerne hos Rødalgerne og
Sværmsporer, f. Eks. hos mange Alger); b) de
grønne ell. blaagrønne Celler i Likenernes Løv
(her altsaa = Algerne i Symbiosen).
V. A. P.
Goniometer (gr.: »Vinkelmaaler« ). Betegnelse
for Instrumenter, som bruges til at maale
Krystallers Vinkler. Næsten altid drejer det sig
om at maale Vinklerne mellem
Krystalflader, og hertil anvendes to forsk. Slags G.
Det simpleste er Anlægs-G. (Fig. 1), som
bestaar af to Linealer, drejelige om en fælles
Akse; de to Linealer lægges langs hver sin af
de to Krystalflader, hvis Vinkel man søger, og
det paa en saadan Maade, at Instrumentet
(rettere de to Linealers Plan) holdes vinkelret paa
Krystalfladernes Skæringslinie (Kant). Vinklen
mellem Linealerne er da den samme som
Vinklen mellem Krystalfladerne, og den aflæses
umiddelbart paa en paa den ene Lineal
befæstet, i Grader inddelt Halvcirkel, langs
hvilken den anden Lineal glider. Dette Instrument
kom i Brug i Slutn. af 18. Aarh. Langt
nøjagtigere Resultater kan man faa ved Hjælp af
Refleksions-G., som først er konstrueret af
Wollaston 1809, senere forbedret af
Mitscherlich, Babinet o. a. Ved dette Instrument (Fig.
2) benytter man sig af, at veludviklede
Krystaller har spejlende Flader. Krystallen
befæstes med Voks paa Enden af en drejelig (i
Fig. 1odret) Akse, saaledes at Kanten mellem
de to Flader, hvis Vinkel søges, kommer i
Aksens Forlængelse. Til Krystallens nøjagtige
Indstilling tjener forsk. Skruer. Krystallen
betragtes gennem en Kikkert, der danner en ret
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
