Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goncourt-Akademiet - Gond - Gonda - Gondar - Gondi - Gondinet, Edmond - Gondokoro - Gondol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt Brødrene Rosny, skulde i aarlig Løn have
6000 frc. og hvert Aar prisbelønne et
Prosaværk med 10000 frc. Da Auktionen og Boet ikke
indbragte tilstrækkelig Kapital, traadte
Akademiet først i Virksomhed 1904 og Beløbene er
foreløbig halverede.
S. Ms.
Gond, en af de vigtigste Dravida-Stammer
i Forindien, lever i et Antal af over 3 Mill.
især i Centralprovinserne, hvor de har givet
Navn til Landskabet Gondwana. De er nu af
ariske Indvandrere trængte tilbage til de
skovrige Bjergegne, men udgør dog endnu sine
Steder 2/3% af Befolkningen. I Slutn. af
Middelalderen dannede de et betydeligt Rige. G. er
under Middelhøjde, mørkhudede, med glat,
sort Haar og ringe Skægvækst. Deres Kultur
er nu stærkt paavirket af den ariske Befolknings,
hvis Byggesæt, Dragt, Agerbrugsmetoder og
Religion vinder mere og mere Indpas. Paa afsides
Steder dyrkes Jorden endnu paa den primitive
Maade, at man tilsaar et Stykke ryddet
Skovland, som atter forlades, saa snart den
ugødede Jord er udpint. Jagt, navnlig med Snarer,
spiller en ikke lille Rolle. G. deler sig i
erhvervsmæssige Kaster; men desuden
forekommer fl., aabenbart ældre Totemgrupper, hvis
Medlemmer mener at staa i mystisk
Forbindelse med et Dyr ell. en Plante og ikke maa
gifte sig indbyrdes. Den opr. Religion er en
fordum med Menneskeofre forbundet
Dæmondyrkelse. (Litt.: R. V. Russell, The tribes
and castes of the Central Provinces of India,
III [London 1916]). Om Missionen bl. G., se
Fosterlands-Stiftelsen.
K. B.-S.
Gonda, Distrikt i de indobritiske United
Prov., 7459 km2 med (1910) 1412212 Indb.,
hvoraf Flertallet Hinduer, 226907
Mubammedanere. Hovedstaden G. har 16000 Indb.
M. V.
Gondar, By i Abessinien, Hovedstad i
Landskabet Amharas nordlige Del Dembea, ligger
37 km N. f. Tsana-Søen og er Sædet for
Abessiniens Patriark ell. Albuna. Tidligere var den
Hovedstaden for hele Abessinien og skal da
have haft 50000 Indb.; nu er den meget i
Forfald og har kun c. 4000 Indb. Særlig det
muhammedanske Kvarter (Islambed) i den
lavere Del af Byen er saa godt som øde efter
den Tvangsdaab, alle Muhammedanere maatte
undergaa; derimod bebor Jøderne
(Falashaerne) endnu deres gl. Kvarter Falashabed. G.
indtager en Særstilling bl. Afrikas Byer ved
sine talrige Ruiner af Borge og Paladser i
europ.-middelalderlig Stil, saaledes særlig den
store Borg, desværre i Ruiner, bygget af Negus
Fasilidas med indiske og portug. Bygmestres
Hjælp, og i lang Tid Abessiniens Kongeborg.
Der fabrikeres prægtige Guld- og Sølvarbejder,
musikalske Instrumenter, Kirkekar og
kunstfærdige Sadler. G. er Sædet for Abessiniens
Lærdom og Videnskabelighed; de fleste Gejstlige
modtager her deres Uddannelse, og Byen
rummer fl. Hundrede Munke og Nonner, der er
Mestre i Skønskrivning, maler Kirkebilleder og
forarbejder Bedepulte o. s. v.
C. A.
Gondi [gå’di], se Retz.
Gondinet [gådi’næ], Edmond, fr. dram.
Forf. (1829—88) var opr. ansat i
Finansministeriet, men efter at have gjort Lykke med
Lystspillene Trop curieux (1863), Les victimes
de l’argent (1865) og Révoltées (1865) helligede
han sig alene til det dram. Forfatterskab. Især
i den kaade Farcestil skrev han fortræffelige
Stykker: Le chef de division (1874), Le homard
(1874), Le panache (1875), Le tunnel (1877), Les
convictions de papa (1877), Le professeur pour
dames (1877), Les vieilles couches (1878),
Dégommé (1888) o. a. Af hans Lystspil maa
fremhæves de karakterfine og sprudlende muntre
Christiane (1872, opført paa det kgl. Teater
i Kbhvn 1873) og Gilberte (1874), endvidere det
patriotiske Drama Libres! (1874). Med Labiche
forfattede han Le plus heureux des trois, med
Albert Wolff L’alouette (1881). Til Delibes’ Le
roi l’a dit (1873, »Kongen har sagt det«, overs.
af H. P. Holst til det kgl. Teater 1878) skrev
han Teksten og sammen med Gille Teksten til
Sammes Opera Lakmé (1883, overs. af Einar
Christiansen til det kgl. Teater 1895). (Litt.:
Besson, E. G. [2. Opl. 1890]).
S. Ms.
Gondokoro, britisk Guvernementsstation og
Handelsplads ved Øvre-Nil (4° 54′ n. Br.), er
Hovedkvarteret for Nordprovinsen i
Uganda-Protektoratet. Da Stationen er meget usund,
bestaar den foruden af Bygningerne for de
civile og milit. Myndigheder kun af nogle faa
Hytter, beboet af Barinegre, men dens Bet.
ligger i, at Nilen herfra er sejlbar til Khartum;
mod S. foregaar Forbindelsen med Uganda over
Land. — G. blev først besøgt 1842, da Mehemet
Ali’s Ekspedition naaede dertil, og den blev
hurtigt et vigtigt Slave- og Elfenbensmarked.
1871 gjorde Baker Pasha den til sit
Hovedkvarter, men Gordon Pasha forlagde det
allerede 1875 til Lado, og indtil Mahdisternes
Fordrivelse 1898 var Stedet saa godt som forladt,
da Englænderne atter gjorde det til
Guvernementssæde.
C. A.
Gondol, 1) en Baad af særegen Form, der
benyttes som Rofartøj i Kanaler o. l. lukkede
Farvande. Den mest kendte Gondolform er den
i Venedig benyttede lange, smalle G. med høje
opstaaende Stævne og et overdækket Rum til
Passagerer. G. styres og bevæges i Reglen med
 |
| Gondol. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
