Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goloka - Golos - Golovatskij, Jakov Fjodorovitsch - Golovin - Golovnin, Alexander - Golovnin, Vassilij Michailovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Kṛishṇa). Saaledes hos Sekterne
Vallabhācārya og Rādhā-Vallabhī.
(S. S.). D. A.
Golos [’gå£ås] (»Røsten«) er Navnet paa et
russ. Dagblad, der begyndtes i Petrograd
under den polske Rejsning 1863 for at skaffe
Ørelyd for en mere retsindig Tankegang. G.’s
første Redaktør var Krajevskij, efter 1871 Bilbasov.
G. vandt en efter russ. Bladforhold rivende
Fremgang; allerede 1877 havde det et Opl. af
22000 Numre, men dets strenge, uafhængige
Aand skaffede det bitre Fjender, ikke mindst
bl. de Regerende. Dets Numre blev fl. Gange
konfiskerede og dets Udgivelse forbudt
Maaneder igennem, ja een Gang et halvt Aar. 1883
gik G. ind, fordi det ikke vilde finde sig i
præventiv Censur. Det føltes som et haardt
Slag for den frisindede Del af det russ.
Bourgeoisi, hvis Organ G. nærmest var.
(A. M. B.). H. C-e.
Golovatskij [ga£a’vatski], Jakov
Fjodorovitsch, lillerussisk Videnskabsmand og
Forf., f. 1814 i Galizien, d. 1888, studerede i
Lemberg, Kashau og Pest, og blev Præst i den
unerede Kirke og 1848 Prof. i Russisk ved
Lembergs Univ. Hans Livsopgave blev Kampen
for at rejse den russ. Nation i Galizien til
aandeligt Liv og hævde dens Ret over for
Polakker og Tyskere. G. har søgt at udforske og
klarlægge sit Folks Sprog, Historie og Kultur;
allerede som Dreng vandrede han viden om i
sit Land og samlede Viser og Sagn. Han
troede paa, at hans Folks Lykke burde søges i en
nær Sammenslutning, aandeligt og helst ogsaa
politisk med Rusland. Forfulgt af Polakkerne
tog han sin Tilflugt til Rusland, hvor man gav
ham en videnskabelig Ansættelse i Vilna. Af
hans Skr, der ofte er voldsomme og
uretfærdige mod Polakkerne og Tilhængerne af den
antimoskovitiske Retning bl. hans Landsmænd,
findes mange spredt rundt i Tidsskr. Hans
betydeligste Værker er »Afh. om det sydrussiske
Sprog og dets Mundarter« (1849), »Det
karpatiske Rusland« (1875—77), »Det galiziske og ung.
Ruslands Folkesange« (4 Bd, 1863—79). Endelig
har G. udg. fl. hist. Kildeskrifter om galiziske
og sydrussiske Forhold.
(A. M. B.). H. C-e.
Golovin [gala’vin] er Navnet paa en gl, nu
vidtforgrenet russ. Adelsslægt, der nedstammer
fra en fyrstelig Græker, Chovra, der 1393 drog
fra Krim til Moskva, hvor han vandt
Storfyrstens Yndest samt Guld og Gods. Denne Slægt
har talt mange fremragende Mænd; de mest
kendte er:
1) Feodor Aleksejevitsch, Greve G.
(1650—1706), en af Peter den Store’s bedste
Raadgiver« og Statsmænd; han deltog i Tsarens
navnkundige Rundrejse til de europ. Hoffer.
G. blev udnævnt til tysk Rigsgreve, blev
Generalfeltmarskal og ledede 1699—1706 Ruslands
Udenrigspolitik. Det var ogsaa G., der 1689
afsluttede Ruslands første Traktat med Kina i
Nertschinsk.
2) Nikolaj Feodorovitsch, Greve G.,
ovenn.’s Søn (1695—1745), tjente som ung 8
Aar i den eng. Marine efter Tsar Peter’s
Anordning, blev siden russ. Admiral og kæmpede
som Fører for Østersø-Flaaden mod Svenskerne
1742—43.
3) Ivan Gavrilovitsch, russ. historisk
Forf. (1816—92), studerede i Dorpat og Berlin,
traadte ind i det russ. Udenrigsministerium,
men forlod allerede 1843 sit Fædreland og blev
1845 eng. Undersaat. Af Smag og Aand var
han for europ. til at kunne forlige sig med
det da blomstrende Autokrati. G. levede
afvekslende i England, Frankrig, Tyskland og
Italien, en Stund ogsaa i Amerika. Han har
skrevet meget om Rusland, mest hist.
Arbejder, men ofte heftig polemiske, og hører
saaledes til den ikke faatallige politisk-litterære
Emigration, hvoraf Vesteuropa i sin Tid øste
sin Kundskab om Tsarriget, og som, uundgaaelig
ensidig, har gjort meget til at gøre russ.
Forhold forhadte og foragtede. G. har mest
benyttet det fr. Sprog, men senere ogsaa Engelsk og
Tysk. Af hans Værker bør nævnes: La Russie
sous Nicolas I (1845), Types et caractères
russes (2 Bind 1847). Mémoire d’un prêtre
russe (1849), Histoire d’Alexandre I (1859),
»Rusland unter Alexander II« (1870), »Der
russische Nihilismus. Meine Beziehungen zu
Herzen und Bakunin« (1880). »Russische
Geheimnisse« (1882). Sine Indtryk fra Amerika
har han skildret i Stars and stripes or
American impressions (1855).
(A. M. B.). H. C-e.
4) Konstantin Fjodorovitsch,
russik Forfatter, født 1843, død 1913, udgav
forskellige Romaner: »Alvorlige Mennesker« (1879),
»Ungdom«, »Ud af Sporet« (1882), »Andrej
Mologin«. 38 Aar gl blev han fuldstændig blind,
men fortsatte ikke desto mindre sin litterære
Virksomhed og vedblev opmærksomt at følge
den sociale og politiske Udvikling i sit
Fædreland. Sin Interesse for Landbruget og
Bøndernes Stilling har han lagt for Dagen i fl. mindre
Skr om disse Emner, og i »Mine Erindringer«
(udkommet i tysk Overs. 1911) giver han
vigtige Bidrag til Ruslands Historie under
Alexander II og Alexander III og udtaler sig, trods
sit udpræget konservative Standpunkt, med
aabenhjertig Kritik om mange Forhold.
H. C-e.
Golovnin [ga£a’vnin], Alexander, russ.
Statsmand, (1821—86), Søn af nedenn. V. M. G.,
blev opdraget sammen med Storfyrst
Constantin, Kejser Nikolaj I’s Søn, og fulgte ham
senere paa hans Rejser. Han blev 1859
Statssekretær og tog ivrig Del i Forberedelserne til
Livegenskabets Afskaffelse 1861; blev 1862
Undervisningsminister og stræbte at udvikle
baade Univ. og Skolevæsenet i frisindet Aand.
Ogsaa viste han Omhu for Biblioteker og
Museer, fik det kejserlige Bibliotek overført fra
Hofministeriet til Undervisningsministeriet og
gav 1865 Udkast til en frisindet Presselov. Hele
denne gavnlige Virksomhed afbrødes, da han
efter Mordforsøget paa Kejser Alexander II 1866
fik sin Afsked. Han var derefter indtil 1876
Medlem af Rigsraadet. Som Godsejer viste G. stor
Iver for sine Bønders timelige Vel og
aandelige Udvikling.
E. E.
Golovnin [ga£a’vnin], Vassilij
Michailovitsch (1776—1831), russ. Søfarer. Som
Frivillig i den eng. Flaade deltog han i fl. Kampe
mod Franskmændene i Beg. af 19. Aarh. Efter
at være kaldt tilbage til Rusland foretog han
paa »Diana« en Rejse om Jorden, hvorunder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
