- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
858

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - gold - Goldap - Goldau - Goldberg - gold Blomst - Golden - Golden gate - Golden vale - Golder - Goldfussia - Gold Hill - Goldie, George Dashwood Taubmann - Goldingen - Goldmark, Karl - Goldoni, Carlo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det er af Vigtighed at holde Øje med Yverets
Sundhedstilstand i denne Periode, da det
jævnlig hænder, at dette Organ netop i Goldtiden
angribes af Betændelse rimeligvis som Følge
af Indtrængen af Bakterier gennem
Mælkekanalen, fordi denne ikke, saaledes som naar Koen
daglig malkes fl. Gange, renses af den
gennemstrømmende Mælk.
H. G.

Goldap [’gåldap], By i Preussen, Provins
Østpreussen, ligger 38 km S. f. Gumbinnen, 150
m o. H. ved Floden G. og er Knudepunkt
paa Jernbanen Allenstein—Insterburg. (1910)
9496 Indb. med Garnison.
G. Ht.

Goldau [’gålda^u], Flække i det schweiziske
Kanton Schwyz, ligger 520 m o. H. mellem
Rigi og Rossberg og er et Jernbaneknudepunkt,
9 km VNV. f. Schwyz. G. har Silkeindustri og
c. 2000 Indb. G. og Omegnen blev ødelagt ved
et frygteligt Fjeldskred fra Rossberg 2. Septbr
1806, der begravede G. og en Del af Landsbyerne
Unter Rothen og Busingen, hvorved 457
Mennesker omkom. Vegetationen har endnu ikke helt
kunnet dække de nedstyrtede Grusmasser, og
den ødelagte Egn bærer endnu Navnet »Im
Schutt«.
G. Ht.

Goldberg [’gåltbærk], By i preuss. Provins
Schlesien i Regeringsdistriktet Liegnitz,
Knudepunkt paa Jernbanen Liegnitz—Merzdorf,
ligger 225 m o. H. ved højre Bred af Katzbach.
(1910) 6989 Indb. G. skal være opstaaet i 12.
Aarh. og skylder sin Oprindelse og sit Navn til
Guldgruber, hvis Drift ophørte ved de gentagne
Ødelæggelser af Byen under Hussitterkrigen. I
G. fandtes i 16. Aarh. en berømt Skole under
Valentin Friedland. I Aug. 1813 stod her en
Træfning mellem de Allierede og
Franskmændene.
G. Ht.

gold Blomst (bot.) kaldes en Blomst, som
mangler Forplantningsblade; f. Eks.
Randblomsterne hos Solsikke, Georgine, Knopurt; de
yderste Blomster i Standene hos Ulvsrøn,
Hortensie; g. B. fremkaldes ogsaa meget hyppig
ved Kulturen.
V. A. P.

Golden [’gou£dən], By i U. S. A., Stat Colorado,
ligger 20 km V. f. Denver i Nærheden af
Columbia River. (1911) 2500 Indb. G. har
Bjergværker og en Bjergværksskole.
H. P. S.

Golden gate [’gou£dən-’geit], det smalle Sund,
der danner Udløbet fra San Francisco Golfen
til Stillehavet i Staten California i U. S. A.
Paa Sydsiden af G. g. ligger Byen San
Francisco.
H. P. S.

Golden vale [’gou£dən-vei£], se Tipperary.

Golder, en Stamme paa faa Tusind
Individer ved det mellemste Løb af Amur-Floden
og dens Tilløb Ussuri og Sungari. Sproget er
nær beslægtet med Tunguseres og Mantjuers;
Kulturen staar mellem disse Folkeslags og G.’s
østlige Naboer Giljakernes, men er nu stærkt
paa Veje til at forsvinde under den russ.
Paavirkning. Om Sommeren drives Fiskeri paa
Stør og Laks, om Vinteren jages Elg og
Kronhjort; nu dyrker man desuden lidt Kartofler
og holder Heste og Svin. Sommerboligen er et
Barktelt, Vinterhuset bygget af Planker.
Barkkano, Hundeslæde og Ski er de vigtigste
Samfærdselsmidler. Tøjer o. a. Industrivarer købes
af kin. Købmænd for Pelsværk. Samfundet er
patriarkalsk ordnet og delt i Klangrupper, hvis
Medlemmer ikke maa gifte sig indbyrdes.
Religionen er en simpel Aandetro. (Litt.: L. v.
Schrenck
, »Reisen und Forschungen im
Amur-Lande«, III [Petrograd 1881—95];
Publications of the Jesup North Pacific Expedition,
IV [New York & Leyden; ikke afsluttet]).
K. B.-S.

Goldfussia, se Strobilanthes.

Gold Hill [’gou£d-’hi£], By i U. S. A., Stat
Nevada, ligger 15 km N. f. Carson City. (1910)
3000 Indb. G. H. ligger i en guld- og sølvrig
Egn.
H. P. S.

Goldie [gou£di], George Dashwood
Taubmann
(opr. G. D.
Goldie-Taubmann
), eng. Kolonisator, f. 26. Maj 1846 paa
Man, rejste som ung Officer over hele Afrika
og satte fra 1877 et omfattende og ypperligt
Arbejde ind paa at gøre Landet om Nigers
nedre og mellemste Løb til britisk Omraade.
1879 stiftede han et Handelskompagni, der
grundede Stationer og sluttede Traktater med
indfødte Fyrster; efter mange Vanskeligheder
modtog det 1886 et Privilegium som Royal
Niger Company
med G. som Viceguvernør (1895
Guvernør) og egl. Leder. Efterhaanden
udvidedes dets Omraade og afgrænsedes under
Brydninger med fr. og tyske territoriale
Interesser, indtil det 1900 overdroges den britiske
Stat (se Nigeria). G. deltog 1885 i
Kolonikonferencen i Berlin og ledede 1897 personlig
en heldig Ekspedition mod de muhammedanske
Stater Nupe og Illorin. Efter sin Afgang som
Guvernør har han siddet i vigtige kgl.
Kommissioner, været Præsident for det kgl. geogr.
Selskab og for National Defence Association.
Han er Knight og Medlem af Gehejmeraadet.
P. L. M.

Goldingen, Kuldiga, By i det vestlige
Rusland, Østersølandene, Guv. Kurland, ved
Vindau med c. 10000 Indb. Den har et gl. Slot,
som opførtes 1248 af de tyske Riddere, senere
de kurlandske Hertugers Residens.
G. Ht.

Goldmark [’gålt-], Karl, ung. Komponist
(1830—1915), studerede i Wien, dels i
Konservatoriet, dels privat. Ved sin Ouverture
»Sakuntala« og »Orkesterscherzo« vakte G.
pludselig betydelig Opsigt og regnedes med bl. de
mest lovende yngre Komponister. Operaen:
»Die Königin von Saba« (1875) forøgede
yderligere hans Ry, og denne, saavel som G.’s
andre Værker — Symfonierne »Ländliche
Hochzeit« og »Es-dur«, Ouverturerne »Penthesilea«
og »Im Frühling«, to Violinkoncerter og nogle
Kammermusikstykker — fandt Udbredelse langt
ud over Østerrig-Ungarns Grænser. G.’s
Musikerbegavelse er fra ingen Sider bestridt, men
Kritikken har med Rette fremhævet, at han har
lagt overdreven Vægt paa det mere udvortes i
sin Musik, der vel har et pragtfuldt broget
Præg, men kan forekomme noget tom og
forceret. G., der levede som Privatmand i Wien
og ikke hørte til de meget producerende, skrev
i sine ældre Aar Operaerne »Merlin«, »Das
Heimchen am Herd«, »Götz von Berlichingen« og
»Ein Wintermärchen«, af hvilke dog kun de to
første fulgtes af større Held.
W. B.

Goldoni, Carlo, italiensk Dramatiker, f. i
Venedig 25. Febr 1707, d. i Paris 6. Febr 1793.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0889.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free