Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gobelin - Gobelinbroderi - Gober - Gobert, Napoléon - Gobi - Gobiesocidæ eller Dobbeltsugerne - Gobildæ - Gobineau, Joseph Artur, Greve af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstneren Le Brun’s Ledelse et af de ypperste
Udtryk for den af »Solkongen« og hans Hof skabte
pompøse Stil, og statelige Rækker af G. fejrede
Ludvig XIV’s Sejre over det halve Europa. Da
denne Stil i 18. Aarh. afløstes af den galante
Boudoirstil, fulgte G. Trop; de anvendtes nu
ikke saa meget til Vægtæpper, men mere til
Stolebetræk, Gulvtæpper o. l., og Rococostilens
store dekorative Mester, Boucher, gav ogsaa
Tegning til mange af den Slags mindre G.
foruden til Serier af større G. Ogsaa i Beauvais,
Aubusson m. fl. St. tilvirkedes G., og franske
G. efterlignedes i Berlin, München, Petrograd
m. fl. St., uden at dog Kopierne for det meste
naaede op i Højde med Originalerne. Med den
nyklassiske Smags Fremtrængen i 18. Aarh.’s
Slutning var det i det hele Slut med
Anvendelsen af store G. som Vægtapeter, og hvad der
siden den Tid er tilvirket i Europa, er for det
meste Efterklang af Fortidens stolte Værker,
selv om adskillige af Fabrikkerne, saasom den
fr. og den russ. Statsanstalt, er blevet ved med
at bestaa indtil vore Dage. En Fornyelse af den
tekstile Stil er i senere Tider udgaaet fra
England (W. Morris m. fl.).
Til Norden kom den »flamske« Vævning paa
Reformationstiden, efter Sagnet ved den
Malmø-Borgermester Jørgen Koks Hustru, Alhed, der
indførte den i Skaane, hvor den i noget
forenklet Form har holdt sig hos Almuen ned imod
vore Tider ved Fremstilling af mindre Tæpper,
Bænke- og Stolehynder. Ogsaa fra det øvrige
Sverige og fra Norge kendes tilsvarende G. i
Almuearbejde.
Af større Serier af G.-Tapeter, tilvirkede i
Danmark, maa navnlig fremhæves den Række G.
med Billeder af danske Konger i hel Figur, som
Frederik II lod væve til Kronborgs
Udsmykning (1581—84) efter Tegninger af
Flamlænderen Hans Knieper (se farvetrykt Tavle); de
fleste gik til Grunde ved Frederiksborgs Brand,
men en halv Snes af disse ypperlige
Renaissancetapeter er bevarede i Nationalmuseet paa
Prinsens Palæ. De af Carl v. Mander tegnede
Tapeter til Frederiksborg Riddersal med
Fremstillinger af Tildragelser i Kalmarkrigen, som
Christian IV lod væve 1616—19, gik til Grunde
ved Slottets Brand, men genfremstilles i vore
Dage paa Frederiksborgmuseets Bekostning
af Firmaet K. Konstantin Hansen &
Bindesbøll under Ledelse af Maleren Overgaard.
Christian V lod 1684—98 den flamske Tapetvæver
Berend van der Eichen i Køge udføre tolv G. til
Udsmykning af Riddersalen paa Rosenborg, hvis
fornemste Pryd de siden den Tid har udgjort.
De fremstiller Scener af den skaanske Krig og
er tegnede af den danske Maler Peder
Andersen. Paa Folkemuseet findes et af Leger i
Kbhvn 1736 tilvirket G. med Fremstilling af
Kristus for Pilatus, der er en direkte Kopi efter
et Oliemaleri i det kgl. Billedgaleri og saaledes
vidner om den skæve Retning, G.-Tilvirkningen
i Kunstens Forfaldstid kunde slaa ind paa. —
Paa adskillige danske Herregaarde findes G.,
hvoraf nogle kan antages tilvirkede i Køge. —
I Sverige virkede flamske Tapetvævere under
Gustav Vasa og Erik XIV; de yngre
Bestanddele af den svenske Stats rige Samling af
vævede Tapeter er gennemgaaende importerede
fra Flandern og Frankrig.
M. H. t. moderne Tilvirkning af G. indtager
Norden et hæderligt Standpunkt. Nævnes maa
i Danmark den af Dagmar Olrik til Kbhvn’s
Raadhus vævede Række af G. efter Lorenz
Frølichs Tegninger til danske Oldsagn (se
farvetrykt Tavle), og i Norge de af Gerhard Munthe
komponerede Tapeter, der holder sig nærmere
til middelalderlig Fladevirkning i dekorativ
Henseende, baade ved Emner, Farvevalg og
Stil. Ogsaa svenske Kunstnere som Carl
Larsson og Olle Hjortsberg har givet Tegninger til
G., men i øvrigt præges den moderne
G.-Tilvirkning i Sverige især af Bestræbelsen for at
arbejde videre i Almuevævningens sikre Spor.
(Litt. E. Müntz, La Tapisserie; Hist.
générale de la tapisserie, éditée par la maison
Dalloz [1878—84]; Burman-Becker,
»Efterretninger om vævede Tapeter etc. i Danmark«
[2. Udg. 1878]; J. Böttiger, »Svenska
Statens Saml. af väfda tapeter« I—IV [1895—98];
H. Grosch, »Gl. norske Billedtæpper« [1901]).
J. O.
Gobelinbroderi [gobə’£æŋ-] sys paa
Grenadin, Kanevas e. l. Stof. Stingene sys paa
skraa over 2 Traade i Bredden og 3 Traade
i Højden.
R. H.
Gober, Gobir, Landskab i Mellemafrika
paa Grænsen mellem Sudan og Sahara. Herfra
udgik 1802 Otman dan Fodio’s Rejsning, som
skabte det store Fellatahrige i Sokoto. I de
flg. Aar førte Fellatahsultanerne fl. Felttog mod
Haussaerne i G., hvis Hovedmængde tilsidst
trak sig tilbage til Air i Sahara. G. staar nu
under fr. Overhøjhed.
C. A.
Gobert [gå’bæ.r], Napoléon, Baron,
Stifter af Les prix G. (1807—33), indstiftede 2. Maj
1833 4 Legater, 2 paa 9000 og 2 paa 1000 frc.,
som uddeles af Académie française og Académie
des inscriptions.
Gobi, se Hanhai.
Gobiesocidæ eller Dobbeltsugerne,
en Fam. af Pigfinnefiske, særlig karakteriseret
ved, at de under Struben siddende Bugfinner,
der fortil er forbundne med en Hudbræmme,
omslutter en meget stor dobbelt Sugeskive.
Rygfinnen er temmelig kort og anbragt over
Gatfinnen; Legemet er nøgent. Det er smaa
Fiske, der udelukkende bebor Havets Kyster og
forekommer talrigere i det tempererede Bælte
end imellem Vendekredsene. 3 Arter af Slægten
Lepadogaster er alm. ved det sydlige Englands
Kyster (en af disse Arter er en Gang taget ved
Bohuslen).
Ad. J.
Gobildæ, se Kutlinger.
Gobineau [gåbi’no], Joseph Artur,
Greve af, f. i Ville d’Avray ved Paris 14. Juli 1816,
d. i Turin 13. Oktbr 1882. G. traadte 1849 ind
i det fr. Udenrigsministerium, blev
efterhaanden Sekretær ved Gesandtskaberne i Bern,
Hannover, Frankfurt og Teheran (1854—58), hvor
han ivrig studerede Persiens Oldtid og samlede
Kunst- og Oldsager. 1862 blev han Gesandt i
Persien, 1864 i Athen, 1868 i Rio og 1872—77 i
Sthlm. G. skrev bl. a. Traité des inscriptions
cunéiformes (2 Bd, 1864); Religions et
philosophies de l’Asie centrale (1865); Histoire des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
