Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gnosis eller Gnosticisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som laa til Grund for den kristne Syndsfølelse.
— Af den nær« Sammenhæng med
Synkretismen følger endvidere, at Spørgsmaalet om,
hvorfra Bevægelsen stammer, nu ikke mere kan
besvares med et enten-ell, men snarere med
et baade-og. Tidligere søgte man ofte G.’s
Herkomst i Grækenland (Orfismen) ell.
inden for Jødedommen; den første, som forsøgte
en metodisk Løsning af Problemet (W. Anz),
henviste til den bab. Religion, og senere
modificerede Bousset dette til en Forening af den
senbab. og den parsistiske; Reitzenstein endelig
hævder, at Oprindelsen først og fremmest skal
søges i Ægypten. Paa Forskningens nuværende
Standpunkt maa det vistnok betegnes som det
sandsynligste, at den største Del af de
gnostiske Grundforestillinger er bab.-pers. — for saa
vidt kan man altsaa med Rette kalde G. en
orientalsk Bevægelse —, men de ægypt.
Religioner har ogsaa ydet væsentlige Bidrag, og
det samme gælder rimeligvis de lille asiatiske,
hvortil saa kommer jød. og — senere —
kristelige Elementer; endelig maa nævnes den gr.
Filosofi, ved hvis Hjælp man tidligt forsøgte at
omsætte den orientalsk-ægyptiske Mytologi til
Ideer. Dette sidste er dog kun i forholdsvis
ringe Grad lykkedes; de gnostiske Systemer
maa først cg fremmest betragtes som myt., ikke
som filos.; de stræber i første Række at
tilfredsstille Menneskers religiøse Trang; den rent
teoretiske Verdensforklaring er i Forhold
dertil noget ganske underordnet. Nu var det
ejendommeligt for en meget betydelig Del af den
virkelige Religiøsitet i Datiden, at den ytrede sig
som Længsel efter Forløsning; og i god
Overensstemmelse hermed vil G. da forklare,
hvorfor en Forløsning er nødvendig, hvorledes
den foregaar, hvad der opnaas derved, og
hvilke Krav den stiller til Mennesker; det religiøse
Behov er saaledes altid det primære,
Forklaringerne derimod sekundære. Inden for de
gnostiske Retninger besvares de enkelte
Spørgsmaal selvfølgelig noget forsk.; men der lader
sig alligevel paapege en Række fælles
Grundtanker.
Forløsningens Nødvendighed begrundes
saaledes overalt ved Henvisning til Dualismen.
Den pers. Religion beherskedes af den
absolutte Modsætning mellem Lysets og Mørkets
Rige, og denne Forestilling overtog G.; men
under Indflydelse fra gr. Tænkning blev den
udformet som en Modsætning mellem den
lavere sanselige, Materiens Verden, og den højere
himmelske, Aandens Verden; disse to i
Virkeligheden ganske uforenelige Principper
foreligger i den nuv. Verdensorden blandede med
hinanden, og herpaa beror det Onde i
Tilværelsen; men hele Verdensudviklingen stiler mod
en fuldstændig Adskillelse af de to
Modsætninger. I Mennesket findes nu ogsaa baade Aand
og Materie; Sjælen stammer opr. fra den
guddommelige Lysets Verden og befinder sig i
Legemet som i et Fængsel; den længes efter
at komme fri og vende tilbage til sit
himmelske Hjem, og i denne Udfrielse fra
Sanselighedens Verden bestaar netop Forløsningen. —
Naar da Spørgsmaalet dernæst bliver,
hvorledes denne nærmere foregaar, henvises vi i
Reglen til et nyt Tankekompleks. I Datiden var
det en alm. Forestilling, at hele Tilværelsen
stod under Stjernemagternes Indflydelse, og
at denne ytrede sig som en ubønhørlig Tvang,
hvis haarde Herredømme ogsaa Menneskene
var underkastet. Denne Form for Fatalisme
hørte opr. hjemme i den bab. Religion, hvor
Planeterne betragtedes som Guddomme; men
fra Orienten havde den bredt sig over hele den
gr.-rom. Verden og føltes overalt som et Tryk,
som Mennesker paa forsk. Vis søgte at frigøre
sig for. Egl. er Tanken herom inkonsekvent;
naar Stjerneherredømmet (είμαρμένη) betegner
en saa absolut Forudbestemmelse, at man ved
et Menneskes Fødsel af Stjernernes
Konstellationer kan læse hele hans senere Liv, burde
dermed ethvert Forsøg paa at unddrage sig
denne Skæbne ell. ændre dens Forløb egl. være
udelukket. Men religiøse Forestillinger gaar
undertiden paa tværs af al Logik, og faktisk
var Læren ofte forbundet med den Anskuelse,
at man ved magiske Kunster kunde tvinge
Stjernerne til at rette sig efter ens egen Villie
og egne Ønsker; ogsaa inden for de gnostiske
Systemer søgte man Befrielse for
Heimarmene’s Herredømme, og man tilstræbte dette ved
at underkaste sig forsk. Initiationsriter, deltage
i sakramentale Handlinger og tilegne sig
hemmelige Symboler; det hedder saaledes (i
Ekscerpt. ex Theod. 78), at indtil et Menneske
modtager Daaben, staar Heimarmene ved Magt,
men derefter er Astrologerne ikke mere
paalidelige. Langt vigtigere end denne Udfrielse
fra Stjernemagternes Tvang her i Timeligheden
var imidlertid Forløsningen efter Døden. Man
tænkte sig i Alm., at naar Sjælen havde
forladt Legemets Fængsel, bevægede den sig opad
mod sit himmelske Hjem; paa Vejen maatte
den imidlertid passere de 7 Planetsfærer, der
anskuedes som Porte og bevogtedes af de
paagældende Planetguddomme, der optraadte som
fjendtlige Magter og søgte at hindre Passagen.
For at slippe igennem maatte Sjælen kende en
Formel, der foruden Vogterens Navn tillige
indeholdt en Række andre mere ell. mindre
Uforstaaelige Udsagn og Symboler; og uden nøje
at kende de forsk. Himle og deres Beboeres
barbariske Navne var det umuligt at foretage
den Himmelrejse, der førte til Frelsen. Hos
Origenes (c. Cels. VI, 30 ff.) finder vi en netop
i denne Henseende højst interessant Skildring
af de saakaldte Ofiter’s Lærdomme, og i de
koptisk-gnostiske Mysteriebøger, som C. Schmidt
har gjort tilgængelige i tysk Overs., nævnes
Gang paa Gang lange Navnerækker og
Symboler, der skal hjælpe Sjælen til at kunne
passere fra den ene Sfære til den anden. Et meget
omfattende Materiale er i øvrigt samlet af W.
Anz, der mente at kunne betegne Læren om
»Sjælens Himmelrejse« som det gnostiske
Centraldogme. Denne Opfattelse er dog næppe
holdbar; men sikkert er det, at Sjælerejsen
spiller en meget betydningsfuld Rolle i de
fleste gnostiske Systemer. — En videre
Konsekvens af Forløsningslæren er endelig en skarpt
gennemført Dualisme inden for
Menneskeverdenen; denne falder nemlig i to Kategorier:
saadanne, som kommer i Besiddelse af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
