- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
815

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glycerider - Glyceridæ - Glycerin - Glycerinfosforsyre - Glycerinkit - Glycerinklyster - Glycerinsvovlsyre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Syreradikal. Alt efter som eet, to eller tre
Brintatomer bliver erstattede, skelner man
mellem Monoglycerider, C3H5(OH)2(OR),
Diglycerider, C3H5(OH)(OR)2, og
Triglycerider, C3H5(OR)3, hvor R betegner et
engyldigt Syreradikal. — G. benævnes ofte
efter den Syre, hvoraf de er dannede; saaledes
kaldes stearinsurt Glycerin for Stearin
(Tristearin), palmitinsurt Glycerin for
Palmitin (Tripalmitin), oliesurt Glycerin for
Triolein o. s. v. Antallet af G. er meget stort,
da Glycerin kan forene sig med alle alm.
bekendte Syrer. De vigtigste G. er dem, der
indeholder Radikalerne af de fede Syrer;
saadanne G. er Fedtstofferne, der findes i
Plante- og Dyreriget, og som har stor fys. Bet.;
Fedtstofferne er alle Triglycerider, og
Hovedmængden af de faste Fedtstoffer udgøres af
Tristearin og Tripalmitin, af de flydende af
Triolein. Ligesom G. dannes af Glycerin og
vedkommende Syre under Udtrædelse af Vand,
kan de atter, idet de optager Vand, spaltes i
Glycerin og den Syre, hvoraf de er afledede;
saaledes spaltes Tristearin i Stearinsyre og
Glycerin: C3H5(O.C18H350)3 + 3H2O = C3H5(OH)3+
3C18H35O(OH); denne Spaltning indtræder let,
naar G. paavirkes af Brint- ell. Hydroxylioner,
og udføres tekn. i Stearinlys- og
Sæbefabrikationen.
(O. C.). R. K.

Glyceridæ, en Fam. af Børsteorme, hvis
langstrakte, tilspidsede, i c. 10 ydre Smaaringe
delte øjenløse Hovedlap i Spidsen er forsynet
med 4 korte Følere og ved sin Grund med to
i Fordybninger tilbagetrækkelige fimrende
Organer (Lugteorganer?), Det store udkrængelige
Svælg bærer hos Glycera i Spidsen 4, i lige
Afstand stillede krogformede Kæber. Der kan
optræde smaa Gæller, men egl. Kar mangler.
Derimod findes i Krophule Vædsken røde,
hæmoglobinholdige Celler, som dannes i
lymfekirtellignende Legemer. Bugbørsterne er
sammensatte.
(M. L.). T. K.

Glycerin, C3H5(OH)3 eller CH2OH . CHOH .
CH2OH, er en treatomig Alkohol, der udgør en
Bestanddel af alle Fedtstoffer, i hvilke den er
bundet til fede Syrer og Oliesyre (se
Glycerider); af de alm. Fedtstoffer udgør G. 8—9
%. Den optræder som et stadigt Produkt af
Vinaandsgæringen, ved hvilken den dannes i
en Mængde af 2—3 % af den Mængde Sukker,
der er gaaet i Gæring; derfor indeholder al
Vin ogsaa G., hvorved den faar en fyldigere
Smag. G. blev opdaget 1776 af Scheele ved
Fremstillingen af Blyplaster, der dannes ved
Forsæbning af Olivenolie med Blyilte og Vand.
G. kan dannes syntetisk, men fremstilles altid
af de i Naturen forekommende Fedtstoffer ell.
Olier ved Indvirkning af overhedet Vanddamp
ell. ved Ophedning med Kalk og Vand ell. med
Svovlsyre. Særlig faas den som Biprodukt i
Stearinlysfabrikkerne. Man faar den i vandig
Opløsning, og den renses derefter ved
Destillation i en Strøm af overhedet Vanddamp; denne
fører ved en Temperatur af 180° G. med sig;
ved brudt Afkøling af Dampene faar man den
næsten vandfri, da den allerede fortættes til
Vædske ved en Temperatur, hvor Vandet endnu
er dampformigt og derfor føres videre. G.
danner i ren og vandfri Tilstand en farveløs,
tykflydende Vædske af Vægtfylde 1,27. Ved
stærk Afkøling stivner den og danner
Krystaller, der ligner Rørsukkerets (Kandis), og som
smelter ved 20°. Den koger ved 290°, men kan
i uren Tilstand kun i lufttomt Rum destilleres
uden Sønderdeling; med Vanddamp destillerer
den uforandret. G. er opløselig i Vand og i
Vinaand i alle Forhold, hvorimod den er
uopløselig i Æter; den er meget vandsugende. Som
Opløsningsmiddel kan den anvendes i fl.
Tilfælde; ogsaa Alkalier, alkaliske Jordarter og
flere Metalilter opløses deri, idet der dannes
kemiske Forbindelser. Ved stærk Ophedning
ell. ved Opvarmning med vandsugende Stoffer
spaltes G. under Dannelse af Akroleïn (s. d.).
G. finder megen Anvendelse; da den ikke
fordamper i kendelig Grad under 100°, tjener den
til at holde Genstande fugtige; saaledes vil den
ved Tilsætning til Modeler-Ler beskytte dette
mod Udtørring, den vil gøre Læder blødt og
holde Huden blød og fugtig; derfor tilsættes
ogsaa G. til Haandsæber, foruden at der ved
selve Sæbefremstillingen dannes G. (se
Glycerider og Sæbe). P. Gr. a. sin søde Smag
anvendes G. som Tilsætning til Likører og
Limonader og som Tilsætning til Vin og Øl
(Scheelisering). Ogsaa som Smøremiddel
til finere Maskindele, særlig Urværker, kan
den anvendes, da den ikke angriber
Messing eller lignende Legeringer og ikke
bliver harsk. En Blanding af G. og Lim
bruges til Fremstilling af Nitroglycerin; fremdeles
benyttes den til Hektografmasse; blandes den
med fint pulveriseret Blyilte, giver den en
hurtig hærdende Kit. Store Mængder af G.
finder Anvendelse til Konservering af
anatomiske Præparater og i Mikroskopien, i Farveriet
og i Katuntrykkeriet og til med. Brug; til
Fyldning af Gasmaalere egner den sig godt, fordi
den ikke fryser om Vinteren.

Som Alkohol danner G. mangfoldige
Æterarter (Alkylsalte) (se Glycerider);
saaledes dannes med Svovlsyre
Glycerinsvovlsyre, C3H5(OH)2(O.SO3H), der let forsæber,
med Fosforsyre Glycerinfosforsyre (s.
d.), med Salpetersyre Nitroglycerin (der
ikke er en Nitroforbindelse, men Glycerinnitrat)
og med de højere Fedtsyrer Fedtstoffer.

Ved forsigtig Iltning danner G. først
Glycerinsyre, CH2OH.CHOH.COOH, der ved fortsat
Iltning giver Tartronsyre, COOH.CHOH.COOH.
(O. C.). R. K.

Glycerinfosforsyre, Fosforsyrens
Monoglycerid, har Sammensætningen C3H5(OH)2(O.
PO3H2) og danner en sejg Sirup, der reagerer
stærkt surt. Ved Ophedning med Vand spaltes
den i Glycerin og Fosforsyre. I Forbindelse
med Fedtsyre og Kolin findes den i det i
fysiologisk Henseende vigtige Lecithin.
(O. C.). R. K.

Glycerinkit, se Kit.

Glycerinklyster, se Klyster.

Glycerinsvovlsyre, Svovlsyrens Glycerider,
kendes i alle tre mulige Former (se
Glycerider). Monoglyceridet, Glycerinsvovlsyre, C3H5
(OH)2(O.SO3H), faas direkte ved Opløsning af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0844.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free