Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glente - Glenville - Glenwood - Glenwood Springs - Gler - Glessit - Gletscher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lov forbød at kaste Affald fra Slagterier ud paa
Gaden, tog dens Antal af. En særlig Bet. havde
G. som Genstand for Falkejagt, men kun de
allerypperste Falke, oftest de fra de kgl.
Falkonerier, formaaede at bringe den som
Bytte; heraf et af G.’s Artsnavne regalis.
En sydligere Art er Sort-G. (M. migrans
Bodd.), noget mindre end G., med kortere,
mindre kløftet Hale og mørk Overside. Arten er
udbredt i en stor Del af Syd- og Mellemeuropa,
en Del af Asien og Nordamerika, er truffet
nogle Gange i Danmark. Dens Føde bestaar
for en Del af Fugleunger og Smaapattedyr, men
særlig af Frøer og Fisk. Over Søer og Floder
ses den ofte svævende i lang Tid. I en Del af
Afrika lever Snylteglenten (M. ægyptius
Gm.), ofte i store Skarer. Den jager sjældent
selv, lever af al Slags Affald og holder til, hvor
Gribbene samles, for at faa Resterne fra deres
Maaltider. Det er en yderst paatrængende Fugl,
som ofte opholder sig midt i Byerne.
Nær ved G. staar adskillige andre Slægter,
saaledes den med 5 Arter i alle Verdensdele
udbredte Slægt Elanus og den smukke,
nordamerikanske Svale-G. (Elanoides furcatus L.)
med meget lange og spidse Vinger og en
overordentlig dybt kløftet Hale; den er sort og
hvid af Farve og lever hovedsagelig af
Insekter, som den fanger i Flugten.
O. H.
Glenville [’g£envi£], By i U. S. A., Stat Ohio,
ligger umiddelbart NØ. f. Cleveland og er at
betragte som en Forstad til denne By. (1910)
6500 Indb. G. ligger ved Bredden af Lake Erie.
H. P. S.
Glenwood [’g£enwud], By i U. S. A., Stat
Iowa, ligger 190 km VSV. f. Desmoines, 192 m
o. H. ved Key Creek. (1910) 4100 Indb. G. har
Station paa Banen fra Burlington til
Plattsmouth.
H. P. S.
Glenwood Springs [’g£enwud-’spriŋz],
Badested i Staten Colorado i Nordamerika ved
Udmundingen af Roaring Fork i Grand River.
Det ligger højt (over 1600 m o. H.) og har hede
Kilder (50—60°), der ligesom de naturlig
udviklede hede Dampe benyttes mod Reumatisme,
Gigt o. l. Sygdomme.
E. F.
Gler (»den straalende«), i nord. Mytologi
Navn paa en af Asernes Heste.
Glessit, et Mineral, som staar Ravet nær i
Udseende og Beskaffenhed og forekommer
sammen med Ravet i Østpreussen. Ved Ophedning
begynder det i Modsætning til det egl. Rav ved
120° at blære sig og give hvide Dampe, ved
200° smelter det.
(N. V. U.). O. B. B.
Gletscher [’glætsjər] (norsk: Bræ eller
Isbræ, isl. skriðjökull, sv., fr. og eng. glacier).
G. er et tysk Ord, som har faaet alm.
Anvendelse i Dansk. Den Sne, der falder oven for den
Højde, som kaldes Snelinien, smelter kun
ufuldstændig bort, og man kunde da synes, at der
paa denne Maade oven for Snelinien stadig
maatte ophobes mere og mere Sne. Dette
modarbejdes af G. Naar den evige Sne samles til
større Masser, gaar den nedre Del deraf over
til Is, og denne Is er i stadig Glidning ned ad
alle Skraaninger; denne Bevægelse gaar meget
langsomt, men omsider kommer dog Isen ned
i saa milde Egne, at Varmen bliver den for
stærk, og den smelter. Saadan fra den evige
Sne nedglidende Is kaldes en G. Paa noget lgn.
Maade som en Elv danner Udløbet for en Sø,
saa at Vandet i den ikke kan stige over en vis
Højde, danner G. Afløb for de store Snemasser.
Der er altsaa en vis Ligevægtstilstand mellem
den faldende Sne, som søger at forøge de evige
Sneophobningers Mængde, og G., som
formindsker den.
Vil man gøre sig rede for de første Trin i
Forvandlingen af den evige Sne til G.’s Is, kan
man lægge Mærke til alm. Vintersne. Naar den
har ligget en Tid, synker den sammen af sig
selv, bliver tættere og tungere, og det endog
om der ikke indtræffer Tøvejr. Samtidig
forandrer den Udseende, idet den lidt efter lidt
gaar over til at være sammensat af smaa
Iskorn, der kan være af Størrelse som et
Knappenaalshoved ell. saa. Hos den evige Sne
iagttages den samme Forandring, og den gaar
videre. Et Stykke nede i Snemassen forvandles
i Aarenes Løb de isolerede Korn, der trykkes
af den ovenpaa hvilende Vægt, til en fast
Ismasse. Tøning, som jo kan indtræffe nu og da
ogsaa i de højere Regioner, paaskynder
sikkerlig denne Sneens Omdannelse. Isen fra de
højere Egne glider nedover. Fornemmelig
følger den Dalene, paa samme Maade som det
rindende Vand følger Forsænkningerne i
Jordens Overflade. De til Snemasserne stødende
Dale bliver opfyldte af G., der undertiden som
vældige størknede Floder kan ligge i
Bugtninger endog adskillige km frem gennem dem.
Det mærkeligste Fænomen, som G.
frembyder, er deres Bevægelse. Denne sker,
som nævnt, meget langsomt. Man blev først
opmærksom derpaa, ved at Genstande paa Isen,
f. Eks. store Stene, som var rullede ned fra
Dalsiderne, kom længere og længere ned Aar
for Aar. I den nyere Tid har man omhyggelig
ved fine Maaleinstrumenter studeret G.’s
Bevægelse. Man har fundet, at en G. bevæger sig
paa selv samme Vis som et flydende Legeme,
kun langsommere. Vi ved f. Eks., at Vandet
i en Flod rinder hurtigere ude i Midten end
ved Bredden. Paa samme Maade forholder det
sig med G.; jo længere man fra begge
Dalsiderne kommer ud mod Midten, desto
hurtigere »rinder« Isen af St. Den største
Hastighed, man har iagttaget, er hos en grønlandsk
G., 37,8 m i et Døgn (Uperniviks G., Aug. 1886).
Middelhastigheden af Schweiz’ større G.
opgives til 40—100 m om Aaret. Endnu bedre end
med rindende Vand, kan G., hvad
Bevægelsesmaaden angaar, sammenlignes med meget
tykflydende Substanser, f. Eks. Tjære, der
særdeles langsomt flyder ned over en Skraaning.
De nærmere Omstændigheder ved G.’s
Bevægelser har været meget omtvistede. Is er jo et
fast Legeme, der ikke har det ringeste flydende
ved sig. Isen er ganske sprød, viser
tilsyneladende ikke Spor til paa nogen som helst Maade
at være flydende, og man opdager end ikke
nogen Plasticitet, der kunde sammenlignes med
den, som Kit ell. fugtig Ler er i Besiddelse af.
Til Forklaring af G.’s Forhold maa det først
bemærkes, at dens Temperatur indvendig
stadig holder sig paa 0° , som er Isens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
