Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glanvill, Joseph - Glapsvidr - Glar - Glarbjerg - Glarbo, Christian Erik Nielsen - Glareanus - Glareola - Glarkiste - Glarmesterarbejde - Glarmesterdiamant - Glarmesterkit - Glarner-Alperne - Glarus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Følge Lecky) er det bedste, der nogensinde er
ført for denne Overtro. Han har bl. a. skrevet
The vanity of dogmatizing or Confidence in
opinions (London 1661); udgivet og forbedret
under Navn af Scepsis scientifica or confest
ignorance the way to science (London 1665;
udgivet af J. Owen, London 1885); Plus ultra
or the progress and advancement of knowledge
(London 1668); A Blow at modern Sadducismus
in some philosophical considerations about
witchcraft (London 1668); Saddicismus
triumphatus or a full and plain evidence conc.
Witches and Apparitions, udg. Aaret efter hans
Død. (Litt.: Lecky, History of Rationalism
in Europe. Bd. I Chap. I.; C. N. Starcke,
»Skepticismen«, S. 134—143 [Kbhvn 1890]).
Edg. R.
Glapsvidr, Navn paa Odin: den, der berøver
Klogskab.
G. K-n.
Glar, forældet og poetisk Betegnelse for
Glas. I middelalderligt Dansk bruges det nord.
Ord G. (jfr oldn. gler) om Stoffet, medens det
tyske Laaneord Glas bruges om Redskabet
(Drikkeglas o. s. v.); men allerede i 16. Aarh.
kunde begge Ordene bruges i Flæng, og
efterhaanden har det tyske Ord fortrængt det nord.,
som i det nulevende danske Rigssprog kun
anvendes i Sammensætningen Glarmester.
Begge Ordene nedstammer fra et oldgermansk
Ord, hvis Grundbetydning rimeligvis var »det
skinnende« (jfr glinse, Glans), men som ogsaa
brugtes i Betydningen Harpiks, Rav (jfr
lat. glesum, Rav, germansk Laaneord).
V. D.
Glarbjerg (ɔ: et Bjerg af Glas) forekommer
hyppig i Eventyr og i Middelalderens nordiske
Folkeviser: 1) et utilgængeligt højt Bjerg, hvor
en Jomfru sidder og kun kan vindes af den, der
kan ride derop; Ridtet udføres ved Hjælp af
en vidunderlig Hest. 2) det Bjerg, hvorover
Jomfruen skal krybe for at naa Elverlandet, hvor
hendes Mand er, en for Nordeuropa
ejendommelig Form af Psyche-Eventyret. Hun maa
have Hænder og Fødder beslaaet med Jern. 3)
I den lithauiske Mytologi findes der et G., som
adskiller de Dødes Land fra de Levendes, og
som de Afdøde skal klatre over. Denne
Folketro er sikkert Oprindelse til Eventyret under 2).
(A. O.). H. El.
Glarbo, Christian Erik Nielsen,
dansk Teolog, f. 23. Febr 1875 i Torrild, blev
cand. theol. 1898, erhvervede Universitetets
Guldmedaille 1900, studerede i længere Tid i
Udlandet og tog 1905 Licentiatgraden med »Den
kristelige Erkendelse«. G. virkede i nogle Aar
som Lærer, blev Docent i nytest. Eksegese
1910 og Prof. i Dogmatik og Etik 1916. Han
har skrevet bl. a. »Moral og Religion« (1912)
og Christian science (1913).
A. Th. J.
Glareanus, berømt Musikteoretiker
(1488—1563). Hans egl. Navn var Heinrich Loris
fra Kanton Glarus, efter hvilket St. han førte
sit Forfatternavn. Allerede som ung gjorde han
sig bemærket ved Univ. i Köln, blev Licentiat
i Matematik og kronedes som Poeta laureatus
i Anledning af et Æresdigt til Kejser
Maximilian. Han nedsatte sig i Basel som Lærer i
humanistiske Videnskaber, traadte i Forbindelse bl.
a. med Erasmus Rotterdamus, var i længere
Tid i Paris, ved hvis Univ. han skal have faaet
Tilbud om Ansættelse som Prof. i Poesi, et
Tilbud, han dog ikke tog imod. Basel forlod han
1529 p. Gr. a. Religionsstridighederne og blev
ansat som Prof. i Poesi ved Univ. i Freiburg
i Baden. Her blev han til sin Død; de sidste
Leveaar var han fuldstændig blind. Hans
Hovedværk er Dodecachordon (Basel 1547), et
vigtigt Kildeskrift. Paa elegant Latin udvikler han
med videnskabelig Klarhed hele sin Tids lærde
Musiksystem, oplyst med talrige og værdifulde
Eksempler fra Datidens Tonemestre. Sit Navn
har Værket faaet af den Udvidelse af
»Kirketonarterne« fra otte til tolv, som G. deri
foretager. (En Oversættelse paa Tysk foreligger af
P. Bohn i »Publ. d. Gesellsch. d.
Musikforschung«, 16—18. Aarg. 1889).
A. H.
Glareola, se Braksvaler.
Glarkiste, Glarmesterens Glaskiste. I ældre
Tider færdedes de jyske »Kæltringer« Jylland
rundt med G. paa Ryggen og besørgede
Glarmesterarbejde for Bønderne.
G. K-n.
Glarmesterarbejde er navnlig Tilskæring og
Indfatning af Rudeglas. Tilskæringen foregaar
oftest ved Glarmesterdiamanten; Glas kan dog
ogsaa tildannes ved Afsprængning ell. ved
Afbrækning samt ved Filing, naar man fugter det
med Terpentinolie. Ved Indfatning i
Træsprosser fastholdes Glasset ved Stifter, og Fugen
tættes med Glarmesterkit (se Kit). I den
senere Tid er Blyindfatning atter kommet i Brug
til dekorative Ruder; Blyfatningen maa afstives
ved Jernstænger. Glarmesterskilte er et alm.
kendt Eksempel paa Anvendelse af
Blyfatningen. Blysprossen har I-Profil med kort Stamme
og lange Flancher.
F. W.
Glarmesterdiamant, en Diamantstump, som
benyttes til at skære i Glas. Den befæstes paa
et Skaft, idet den indfattes saaledes, at en
naturlig Krystalkant vender udad som skærende
Æg.
(N. V. U.). O. B. B.
Glarmesterkit, se Kit.
Glarner-Alperne ell. Glarus-Alperne
strækker sig fra Aar’s Biflod Reuss N. f.
Vorderrhein mod NØ. til Rhinen gennem de
schweiziske Kantoner Schwyz, Glarus og St
Gallen. G. naar mod SV. i den gletscherklædte
Tödi-Gruppe i Toppen Tödi 3623 m. Ø. f. denne
Gruppe, der naar til Sernfthal, findes
Sardona-Gruppen indtil Walen-Sø og N. f. Walen-Sø
Säntis-Gruppen, der ofte under Navn af Thur-
ell. Appenzelleralperne (s. d.) regnes for en
egen Alpegruppe. N. f. Muotathal og Klönthal
findes Sihl-Gruppen, der strækker sig fra
Zuger-Søen til Zürich-Søen og Linth.
G. Ht.
Glarus, Kanton i Schweiz, grænser mod Ø.
og N. til Kanton St Gallen, mod S. til
Graubünden, mod V. til Uri og Schwyz og har et Areal
af 684,5 km2. Landet opfyldes fuldstændig af
Glarner-Alperne; dog gennemskæres det fra
S. til N. af den af Linth gennemstrømmede
Hoveddal, der har 2 betydelige Sidedale, til
højre Klein- ell. Sernf-Dal, en af de smukkeste
i Alperne, og til venstre Klon-Dal med en i
idylliske Omgivelser liggende fiskerig Sø, der
ligger 820 m o. H. og har en Dybde af 49 m.
Gennem Linth-Dalen forbindes det Indre af G.
med Walen-Sø og med Sletterne omkr. nedre
Linth og derved med Zürich-Sø: desuden staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
