Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gladiatorer - gladii jus et potestas - Gladiolus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en kraftig Forplejning, men var underkastede
en barbarisk Disciplin; den, der frivillig gav
sig i Skolen, maatte forpligte sig til at lade sig
»brænde, binde, piske og dræbe med Sværdet«
uden Indsigelse. Under særlige Forhold
(Slavekrigen) kunde disse Hobe af bevæbnede, øvede
og til Dødsforagt vænnede Mennesker blive
politisk farlige. — Før deres første offentlige
Optræden hed G. tirones; efter den fik de vistnok
et Mærke (tessera); af saadanne Mærker haves
endnu en Mængde, men deres Bet. er omtvistet.
Foruden Pengebelønninger kunde G. ved
Tapperhed og Dygtighed opnaa Frihed for at
optræde ell. fuldstændig Frigivelse; Tegnet
herpaa var en Kaarde af Træ (rudis). Et
Gladiatorspil begyndte med et Optog over Arenaen (fra
dette Optog hidrører det bekendte Tilraab: Ave
Cæsar morituri te salutant); derpaa fulgte en
Skinfægtning med stumpe Vaaben og saa først
den egl. Kamp. G.’s Bevæbning og Kampart var
højst forsk.; de vigtigste Arter var Samnites med
stort Skjold og kort Sværd, Thræces med
mindre Sværd og Krumsabel (begge Parter
desuden med en stor Hjelm) og retiarii næsten
uden Dækvaaben, men med et Net (rete, deraf
Navnet), en Trefork og en Dolk. G. kæmpede
dels enkeltvis, gerne forsk. Arter mod
hverandre, dels i Masse; de Fejge dreves frem med
Piskeslag ell. glødende Jern. En overvunden,
men endnu levende G.’s Skæbne bestemtes af
den, der gav Legene; dog overlod han gerne
Afgørelsen til Tilskuerne. Tegnet paa
Dødsdommen var den fremrakte, knyttede Haand
med nedadvendt, udstrakt Tommelfinger; den
sejrrige G. dræbte saa sin Modstander.
Man har fra Oldtiden en Efterretning om, at
Gladiatorlegene indførtes som Middel til at
vække og vedligeholde krigersk Sans hos den
rom. Bybefolkning. Det er muligt, at dette
Motiv virkelig har været medvirkende til, at de
optoges bl. de officielle Lege; men deres
Bestaaen og Omsiggriben kan næppe forklares
uden som Udslag af Raahed og Blaserthed hos
Pøbelen — den højere saavel som den lavere.
(Litt,; Friedländer, »Darstellungen aus
der Sittengeschichte Roms«, II; Marquardt,
»Röm. Staatsverwaltung«, III).
A. B. D.
gladii jus et potestas (lat.), »Sværdets Ret
og Magt« ɔ: Ret og Magt til at ikende
Dødsstraf og lade den fuldbyrde. Udtrykket skriver
sig fra den rom. Kejsertid, hvor Retten til at
lade Dødsstraf eksekvere paa rom. Borgere var
forbeholdt Kejseren, af hvem derfor en
Dødsdom maatte stadfæstes; dog delegerede han i
senere Tid ofte sin Myndighed til Statholderne
i Provinserne, undtagen naar der var Tale om
Højerestillede.
A. B. D.
Gladiolus L., Slægt af Sværdliljefamilien,
Knoldvækster med ridende, linie- ell.
sværddannede Blade. Blomsterstanden er et ensidigt,
1 m ell. mere højt Aks med temmelig fjernt
fra hverandre siddende Blomster; disse har et
skævt tragtformet, næsten tolæbet Bloster med
pragtfulde Farver. C. 90 Arter; de fleste vokser
i Kaplandet, nogle i Middelhavslandene og
Mellemeuropa. Fl. Arter og Bastarder er yndede
Prydplanter (se ndf.). Af nogle har Knoldene i
tidligere Tid været højt ansete som Amuletter.
A. M.
Ved Krydsning mellem G. gandavensis
o. fl. a. Arter er der fremkommet en stor
Mængde Varieteter, hvis Blomster varierer fra
skarlagen, violet, rosenrødt til hvidt og gult.
De stiller ikke særlige Fordringer til Jorden;
enhver næringsrig, dybt bearbejdet og ikke for
svær Jord samt solaaben Vokseplads er dem
tjenlig. Knoldene lægges i Maj, 8—10 cm dybt
med 30 cm’s Afstand, og blomstrer i
Aug.—Septbr. Naar Blomsterstænglerne viser sig,
opbindes de til Stokke, og med indtrædende varmt,
tørt Vejr vandes de rigelig; for at holde paa
Fugtigheden er det gavnligt at dække Jorden
mellem Planterne med gl. Gødning. Efter
Afblomstringen afskæres Blomsterstænglen, og før
Frosten indtræder, optages de og lægges paa
et køligt, tørt Sted for at eftermodne Knolden.
Naar Stængel og Blade er visne, afskæres de
1 cm over Knolden, og de overvintres derefter
paa et tørt, frostfrit Sted. G. formeres ved
Sideknolde, som i rigelig Mængde dannes ved
Grunden af de gl. Knolde; disse Smaaknolde
lægges paa Bede for sig selv med passende
Afstand, indtil de efterhaanden bliver saa store,
at de er blomsterdygtige, men da det i Reglen
tager fl. Aar, før Knolden bliver saa stor, at
den er blomsterdygtig, vil man i Reglen staa
sig bedst ved at købe Knolde i blomsterdygtig
Stand. — G. kan ogsaa dyrkes i Potter; da de
imidlertid ikke tager nogen Skade ved at
indplantes i Potte, selv om de staar i Blomst,
plejer man i Reglen at tage af de paa
Friland kultiverede, naar man har Brug for
Planter til Dekoration i Værelser eller Væksthuse.
L. H.
 |
| Gladiolus-Hybrid. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
