Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjørding (Herred) - Gjørding (Sogne- og Stationsby) - Gjørlev - Gjørling, Agnes Nathalie - Gjørup, Michael Rodevald - Gjörwell, Carl Christofer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gyringhæreth) var i den tidligere Middelalder en
Del af Malt Herred og hørte til Varsyssel; det
er antagelig før Aar 1300 udskilt fra Malt;
senere hørte det til Riberhus Len og fra 1660
til Riberhus Amt indtil 1796, da Ribe Amt
oprettedes. (Litt.: O. Nielsen, »Hist.
Efterretninger om G. Herred« [i »Danske Saml.«, 2.
Rk. II, 1872]).
H. W.
Gjørding, stærkt voksende Sogne- og
Stationsby i det sydvestlige Jylland, G. Herred,
Ribe Amt, c. 15 km NNØ. f. Ribe, bestaaende af
Nørre- og Sønder-G., skilte ved Holsted Aa,
samt Stationsbyen S. f. Aaen, havde 1. Febr
1916: 126 Gaarde og Huse og 716 Indb. (1906:
446), Kirke, Præstegaard, Skoler, Apotek,
Elektricitetsværk, G. og Omegns Sparekasse (1887),
Filialer af Bramminge og Vejle Banker,
Møller, Andelsmejeri, Klædefabrik, Uldspinderi,
Savskæreri, Kroer m. m. samt Station paa
Lunderskov—Bramminge-Banen.
H. W.
Gjørlev, stærkt voksende Sogne- og
Stationsby i det vestlige Sjælland, Løve Herred,
Holbæk Amt, c. 19 km SØ. f. Kalundborg og
17 km NNV. f. Slagelse, havde 1. Febr 1916:
182 Gaarde og Huse og 1035 Indb. (1906: 533),
Kirke, Bethania, Filialkirke til Ubberup
Valgmenighedskirke (opført 1898, Arkitekt: E. Mørk,
Altertavle af J. Skovgaard), Præstegaard,
Skoler, Haandgerningsskole, Missionshus, Apotek,
Elektricitetsværk, Vandværk, Sukkerfabrik
(»Vestsjælland«), Maskinfabrik, Cementfabrik,
Savværk, Andelsmejeri, Mølle, Markedsplads,
Købmandshandel m. m. samt Station paa
Slagelse—Kalundborg-Banen.
H. W.
Gjørling [gör-], Agnes Nathalie, f. Dehn,
dansk Skuespillerinde, f. 28. Septbr 1851 i
Kbhvn. Agnes Dehn, der fra sit 9. Aar havde
besøgt det kgl. Teaters Danseskole, blev 15 Aar
gl Elev af Fru Heiberg og debuterede 25. Oktbr
1867 som Hanne i »Indkvarteringen«; vel
aabenbarede hun i sine Debutroller ikke noget stærkt
Temperament, men hun fik dog hurtigt, takket
være sin kunstbegejstrede Energi, og sine gode
ydre Teaterbetingelser — Scenevanthed og
Skønhed — et omfattende Repertoire og et
stort Publikum, omend hendes stilfærdige
Blidhed strejfede det ensformiges Skær. 4. Oktbr
1871 vandt hun ved sin Udførelse af Imogen i
»Cymbeline« sin største Sejr: Hun tog sig
straalende ud som Kongedatteren og rørende i
Drengeforklædningen, hendes Stilfærdighed blev
her til sværmerisk Hengivelse, og hendes
Blidhed kastede et Jomfruelighedens rene Skær
over hele Figuren. Teaterbestyrelsen haabede
efter denne Ydelse i Frk. Dehn at have fundet
en Fremstillerinde for de store tragiske
Kvindeskikkelser, og Skuespillerinden, der brændende
længtes mod disse, delte dette Haab, men det
lykkedes hende aldrig helt at levendegøre disse;
saaledes magtede hendes borgerlige Erotik trods
smukke Enkeltheder ikke den fyrige
Elskovsglød hos Shakespeare’s Julie. Da Teatret 1879
fejrede 100 Aarsdagen for Oehlenschläger’s
Fødsel, var hun dog selvskrevet til den kvindelige
Hovedrolle (Gudrun i »Kjartan og Gudrun«), men
hun bevarede ikke længe denne Position.
Hyppige og langvarige Sygemeldinger efter hendes
1880 indgaaede Ægteskab bidrog deres til at
sætte hende ud af Repertoiret; efter i 3
Sæsoner kun at have faaet 2 ny Roller, tog hun
sin Afsked og optraadte sidste Gang 6. Juni
1888 som Imogen i »Cymbeline« og Leander’s
Usynlige i »De Usynlige«. Aaret efter
engageredes hun til Dagmarteatret, hvor hun
spillede et stort, væsentlig tragisk Repertoire,
indtil hun Jan. 1893 i pludselig Vrede forlod dette
Teater. Senere er G. optraadt som Gæst paa
Kasino i en halvt parodisk Rolle Niobe (Febr
1895) og paa Dagmarteatret som Fru Inger i
»Fru Inger til Østråt«, sidste Gang 18. Decbr
1895. (Litt.: P. Hansen. »D. dsk.
Skueplads«, III [Kbhvn 1896]; »Illustr. Tid.« XXXIV
[Kbhvn 1892—93]).
(A. A.). R. N.
Gjørup, Michael Rodevald, dansk
Forf., f. 3. Apr. 1830 paa en Gaard i
Viborg-Egnen, d. i Kbhvn 23. Marts 1915. Efter først
at have været Landkadet, udnævntes han 1850
til Officer og deltog som saadan ogsaa i Krigen
1864. — Han har udfoldet en omfangsrig
litterær Virksomhed paa Vers og Prosa; adskillige
af hans større Fortællinger giver romantiske
Fremstillinger af Danmarks Historie i længst
forsvundne Dage. Som 19-aarig skrev han
Sangen »Dansken har Sejr vundet«. 1879 stiftede
G. sammen med 6 andre for Sagen
interesserede Mænd Selskabet »De danske
Forsvarsbrødre«, hvis Formand han var til 1888.
J. Cl.
Gjörwell [rjø.rvæl], Carl Christofer, sv.
Lærd og Publicist, f. i Landskrona 10. Febr
1731, d. i Sthlm 26. Aug. 1811. G. studerede
ved Åbo og Lunds Univ. og derefter i
Greifswald, foretog 1750—51 en Udenlandsrejse til
Danmark, Holland og Frankrig. Derefter
opholdt han sig i Sthlm som Lærer. 1756—81 var
han ansat ved det kgl. Bibliotek. 1754 begyndte
G. sin Forfattervirksomhed med en Samling
»Bref om blandade ämnen«, og 1755 begyndte
han at udgive »Den svenska Mercurius« (24 Bd,
1755—61, 1763—65), med hvilket Maanedsskrift
man kan sige, at den sv. Journalistik tog sin
Beg. G. gjorde det heri til sin Opgave at gøre
Sverige kendt med Tidens mærkeligste Lærde
og offentlige Personer i og uden for
Fædrelandet, omtale de mest fremragende Arbejder
og Opdagelser i Europa saavel som i
Hjemlandet, gøre Rede for de vigtigste
Statsbegivenheder samt meddele lærde og indenlandske
Nyheder. Som Forf. udmærkede han sig ved stor
Upartiskhed og Sandhedskærlighed. Han
udgjorde tillige det forbindende Led mellem sv.
og fremmede Lærde og gav bl. a. Stødet til, at
Meddelelser fra sv. Lærde optoges i den i Paris
udkommende Gazette littéraire de l’Europe. Ved
Siden af sin uafbrudt fortsatte publicistiske
Virksomhed, som henimod Slutn. af Frihedstiden
førte ham ind paa Politikkens Omraade og over
i Hattenes Kamplejr, drev G. ogsaa en Tid en
omfattende, efter ny Principper indrettet
udenlandsk Boghandel og en stor
Forlagsvirksomhed, ligesom han har indlagt sig betydelige
Fortjenester ved paa egen Bekostning at
udgive og gavmildt at honorere sv. hist. Arbejder.
1772 maatte han afstaa hele sit Boglager —
vurderet til 140000 Daler — til sine Kreditorer.
Foruden ovf. anførte Arbejder kan bl. hans
udgivne Tidsskr nævnes »Svenska magasinet«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
